23948sdkhjf

En sikker og grøn bilpark

Reduktion af CO2 og partikeludledning samt forbedret sikkerhed er i fokus i de netop offentliggjorte anbefalinger til transportindkøb i den offentlige sektor.
Målet med anbefalingerne er at sikre, at de offentlige indkøb af transportmidler både er miljøvenlige, og at sikkerheden er i top.

- Center for Grøn Transport har udviklet et godt værktøj, der gør det nemt for offentlige institutioner at indkøbe energieffektive og miljøvenlige biler, så vi i det offentlige kan vise ansvar i forhold til at reducere CO2 i transportsektoren uden at gå på kompromis med den nødvendige mobilitet, siger transportminister Hans Christian Schmidt (V).

Anbefalingerne findes på hjemmesiden www.fstyr.dk under Anbefalinger til offentlige indkøb og dækker i første omgang person- og varebiler. Anbefalingerne kan anvendes både i forbindelse med køb eller leasing af person- og varebiler.

Rette bil til opgaven, overblik over bilparken og optimal udnyttelse af flåden. Det lyder banalt, men i en travl hverdag er det ofte svært at få overblikket over, hvilke parametre der skal tages stilling til, før der træffes en beslutning om en ny bil. Derfor tager anbefalingerne udgangspunkt i et sæt overvejelser, indkøberen bør løbe igennem, inden det endelige valg foretages.

- Det går meget hurtigt med den teknologiske udvikling i bilindustrien i disse år, specielt hvad angår brændstofforbrug og sikkerhed, og det kan være vanskeligt at holde sig orienteret om de seneste muligheder og tiltag. Derfor er det glædeligt, at vi nu kan præsentere et overskueligt og operationelt værktøj til indkøberne i den offentlige sektor, udtaler ministeren.

Udover de konkrete anbefalinger har centeret også listet en række gode råd, som blandt andet kan anvendes som en del af tildelingskriterierne i forbindelse med udbudsmateriale. I 2010 vil Center for Grøn Transport udvide anbefalingerne til også at dække indkøb af transportydelser og siden hen tunge køretøjer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078