23948sdkhjf

Charmerende mælkevogn på Danmarks Tekniske Museum

En charmerende, elektrisk mælkevogn er efter en årrække på magasin blevet grundigt renset og er kommet på plads i udstillingerne på Danmarks Tekniske Museum. Vognen kørte i 1960'erne mælk for Trifolium Mælkeforsyning på Sjælland, men meget mere ved Teknisk Museum ikke om den. Derfor efterlyser museet nu flere oplysninger om den lille mælkehvide el-vogn.

Varevognen blev i sin tid indkøbt af Trifolium Mælkeforsyning, et af 1900-tallets store sjællandske mejeriselskaber. Mælkevognen på Danmarks Tekniske Museum er af mærket Morrison Electricar og er produceret i England af A.E. Morrison & Sons Ltd, der havde specialiseret sig i elektriske køretøjer. De omfangsrige og tunge batterier kan stadig ses i fire kasser under vognen.

Da vognen kom på markedet i 1950'erne, reklamerede man med, at den var nærmest lydløs, enkel at køre, billigere end benzinvogne og samtidig gjorde ejeren upåvirket af benzinrationeringer - et stærkt salgsargument i efterkrigsårene. Trifolium brugte ellers mest benzindrevne varevogne i 1960'erne, så denne er nok en parentes i firmaets historie.

Den rummelige vogntype med nem adgang til lasten blev ofte brugt af engelske mejerier og er i dag i høj kurs blandt samlere.

Flere ting ved mælkevognen på Teknisk Museum vækker undren. For det første er der i venstre side af førerhuset, oppe under taget, malet et dansk patentansøgningsnummer (4120/65), som museet ikke har kunnet spore gennem Patent- og Varemærkestyrelsen. Hvad dækker det nummer mon over? For det andet viser rester af cement i lasterummet, at den nok har endt sine dage med at transportere andet end mælk. Måske den gjorde nytte i et håndværkerfirma?
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078