23948sdkhjf

Rullefelt åbner for nye tanker

To unge på den nye overbygnings-uddannelse til Autoteknolog hos AutoTeknisk Center i Viborg er glade for skolens nye og avancerede test- og undervisningsanlæg.

29-årige Lasse Mogensen har et år tilbage af den to-årige uddannelse, heraf cirka et halvt år på skolen. Han har altid interesseret sig for biler og vil gerne arbejde inden for autobranchen som en mellemting mellem mekaniker og ingeniør, hvilket den nye uddannelse giver mulighed for, idet han finder ingeniøruddannelsen for boglig trods en HTX-uddannelse i baglommen.

- Rullefeltet åbner op for tanker og principper om eksempelvis bilens udstødningssystem, så det er godt at få indblik i, hvordan det fungerer, siger Lasse Mogensen, der i øvrigt "skruer" for Tegee Dan FDM Motorsport.

Han bakkes op af studiekammeraten Morten Anthonsen, 23 år og udlært mekaniker på et værksted ved Hinnerup i Århus-området. Han vil gerne være selvstændig med et par mand, og regner med at lave forretningsplan som afgangsprojekt, hvor han kan bruge lærdom fra såvel den merkantile del som den autotekniske omkring ledelse, organisation og markedsføring.

- Det nye rullefelt har lige det ekstra i forhold til det gamle, så her udgør vi nu selv begrænsningen, ikke teknikken. Det bliver ikke nødvendigt med rullefelt på mit værksted, men det er rart at have viden om dets funktion, mener Morten Anthonsen.

Der var 15 studerende ved Autoteknolog-uddannelsens begyndelse sidste år, nu er der ni tilbage. De to målrettede Morten Anthonsen og Lasse Mogensen har solgt henholdsvis lejlighed og hus for at få råd til at færdiggøre drømme-uddannelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062