23948sdkhjf

Interesse for lakkæde

Tre informationsmøder om Lakkæden Danmark den 4.-6. oktober.
Den nyetablerede kæde Lakkæden Danmark gennemfører i starten af oktober tre informationsmøder rundt i landet.

- Vi havde planlagt at gennemføre møderne i løbet af efteråret, men den store og positive interesse for kæden gør, at vi nu fremrykker informationsmøderne til primo oktober, udtaler bestyrelsesformand Torben Rasmussen.

Møderne holdes den 4. oktober på Scandic i Kolding, 5. oktober på Hotel Amerika i Hobro og den 6. oktober på Scandic i Ringsted.

- Det er særdeles positivt, at så mange - både kolleger og leverandører - er positivt interesseret i at støtte branchens første reelt frivillige kæde, som er etableret og administreret af professionelle lakeringsvirksomheder. Det er tydeligt, at fælles indkøb, markedsføring og salg er kærkommen på et tidspunkt, hvor branchen som helhed er mærket af de generelle konjunkturer og et øget omkostningsniveau. Med en klar holdning til overskudsdeling, lavt kontingent og tæt samarbejde er mange kolleger interesseret, når blot de kan bevare deres selvstændighed, siger Torben Rasmussen og tilføjer:

- Mange leverandører til lakeringsbranchen har henvendt sig og er interesseret i at tilbyde sig, og det tiltaler dem, at vi ønsker et gennemsigtigt samarbejde og har klare ambitiøse mål, som også vil kunne øge omsætningen. Upåagtet hvilken type produkter eller ydelser man i dag tilbyder lakeringsbranchen, så er man altid velkommen til at tage kontakt til os.

- Vi har store ambitioner med kæden og forventer i løbet af efteråret at være på plads med organisatoriske tiltag, så medlemmer, leverandører og kunder får optimal betjening. Lakkæden Danmark vil i løbet af de kommende 6-12 måneder blive branchens største frivillige kæde, og med de fire kompetenceområder personvogne, storvogne, industri og pladearbejde samt meget mere inden for lakering, bliver vi den mest attraktive samarbejdspartner for alle, som ønsker kvalitetsløsninger inden for lakering. Vi er kommet for at blive, og som frivillig kæde har vi uden tvivl ramt et klart behov hos vore kolleger, fastslår Torben Rasmussen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062