Incasso-aftale med CAD
- Vi glæder os til, i samarbejde med den pågældende virksomhed, at udrulle konceptet allerede i oktober måned. Tiltaget sker, fordi vi kan se via værkstederne, at der bliver stadig flere dårlige betalere blandt kunderne. Som brancheforening ønsker vi at medvirke til at gøre processen med dårlige betalere nemmere og mere rationel for vore medlemsvirksomheder, siger landsformand Poul Erik Christensen.
CAD har også leverandøraftaler med ProLøn og Applus Bilsyn, hvor synsaftalen de sidste to år er vokset væsentligt og er blevet et stort aktiv for CAD og de tilknyttede værksteder.
CAD opfordrer medlemmerne til at bruge aftalerne, der er medvirkende til at holde medlemskontingentet rekordlavt.