23948sdkhjf

Bedste amerikanske Ford-regnskab i 12 år

Ford fik et overskud i årets andet kvartal på godt 15 milliarder kroner på grund af højere bilsalg i Nordamerika. Det er det bedste kvartalsregnskab i 12 år for Ford, og Fordchefen Alan Mulally forventer et bedre resultat i resten af året og i 2011.

Det har gjort det muligt, efter overskud de sidste fem kvartaler, at afdrage på store lån. De andre amerikanske bilproducenter er endnu ikke på højde med Fords resultat, men det begynder at gå den rigtige vej. GM har reduceret antallet af forhandlere og køber finansselskabet AmeriCredit Corp. for 20 milliarder kroner. Selskabet har allerede aftaler med 4000 GM-forhandlere og 7000 andre.

Ford fik ikke statslån, da krisen var på det højeste, som det var tilfældet med GM og Chrysler. Den amerikanske regering ejer 61 procent af GM. Toyota er gået tilbage på grund af de mange tilbagekaldelser, og Chrysler har også haft problemer, men kom ud med et overskud i andet kvartal under Fiat-ledelsen.

Fords markedsandel i USA i andet kvartal fra 16.4 til 16,9 procent. Salget af Fordbiler i Europa gik tilbage i første halvår, men overskuddet i andet kvartal blev 1,8 milliarder kroner. Det gode resultat fik Ford-aktierne til at stige med 5,29 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11