Schaeffler har overvundet Conti-krisen
Ledelsen er ændret hos Continental, og der er foretaget en kraftig rekonstruering i hele gruppen. Schaeffler Gruppen er et af de største tyske selskaber, der er privatejet, med afdelinger over hele kloden. Koncernen styres af Maria-Elsebeth Schaeffler, der overtog selskabet efter hendes mands død i 1996.
- 2010 bliver noget bedre end 2009, og langt bedre end 2008. Vi når en omsætning på mere end 60 milliarder kroner i år, mod 54 milliarder sidste år med et pænt overskud, oplyste Maria-Elisabeth Schaeffler forleden.
Interessante aftaler
Selskabets historie går helt tilbage til 1883. Næsten alt blev ødelagt under sidste verdenskrig, men opbygget hurtigt efter afslutningen. FAG er verdens næststørste producent af kuglelejer, og i Tyskland er hver anden nye bil udstyret med Luk kobling, og på verdensplan hver fjerde nye bil, ifølge gruppens udmærkede hjemmeside.
Schaeffler oplyser, at man forventer at købe endnu flere aktier i Continental i 2012, så man bliver hovedaktionær.
For nylig indgik Schaeffler desuden en interessant aftale med et universitet i Kina omkring fremtidens udvikling og produktion, og ligeledes for nylig en aftale med BMW Motorsport, der er særlig interessant for den tyske presse, da BMW i 2012 kommer med i WTCC-serien, VM for standardbiler. Det sker med produkter fra Schaeffler lige fra kuglelejer til bremser, koblinger og dæk med mere.
Maria-Elsebeth Schaeffler er tildelt flere hædersbevisninger i Tyskland og i Asien.