23948sdkhjf

Fra tv-vært til elbiler

Ann Marker er ny kommunikationschef hos ChoosEV.
Ann Marker kommer fra en stilling som vært på videnskabsprogrammet "Viden Om" på DR2. Nu er det ChoosEVs viden om elbiler hun skal formidle, for at få danskerne til at vælge den miljørigtige løsning.

- Efter otte dejlige år hos DR er det på tide, at jeg kaster min energi over noget nyt. Det har været vigtigt for mig, at det er en sag, jeg tror på. Her kan jeg holde fast i min interesse for miljøet og samtidig være med til at bygge noget helt nyt op, siger Ann Marker.

Ann Marker, 38 år, er uddannet cand. scient., men de seneste otte år har hun arbejdet som videnskabsjournalist på DR.

ChoosEV er en dansk elbiloperatør ejet af Syd Energi, Seas-NVE og Sixt Danmark. ChoosEV leverer færdige løsninger, der gør det nemt, trygt og muligt at skifte til elbiler allerede i dag. Målet for ChoosEV er at være ledende på markedet for elbiler og infrastruktur – og derved gøre en positiv forskel for miljøet og samfundet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094