23948sdkhjf

Tuningsudstyr er populært

Tuningsudstyr til bilen bliver mere og mere populært. Det er "in" at give bilen et mere personligt præg, og interessen vokser år efter år. Det kan arrangørerne af den største udstilling i Europa, Messe Essen, oplyse.

På nuværende tidspunkt er der solgt mere end 20 procent flere stande til udstillingen, som finder sted i perioden fra den 27. november til 5. december. Der er samtidig masser af racing og sport på plads. Mercedes-Benz udstiller motorsportsvogne gennem de sidste 100 år og mere, ligesom her findes klassiske biler gennem tiderne og det nyeste udstyr i dag indenfor tilbehør.

Det samme er tilfældet på den største udstilling på kloden, SEMA Show’et i Las Vegas, Nevada, USA, i perioden 2. november til 5. november. Til forskel fra Messe Essen er SEMA forbeholdt industrien og pressen. Denne udstilling fokuserer mest på de amerikanske bilmodeller og tuningsudstyr, der er forbudt i Europa, såsom store dæk, der rager langt udenfor skærmene med mere. Men de største tuningsfirmaer fra Europa er også med i USA. Her findes også et hav af udstillere fra Kina, som det allerede kan ses på deltagerlisten.

Udstillingen i Las Vegas er nok en af de bedste i USA, hvor de mange kendte hoteller ofte tilbyder rabatpriser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08