23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

FORMEL 1 FÅR SAMME 1,6 liters motorer fra 2013, som indføres i VM i rally og WTCC-serien fra 2011. Det besluttede FIA forleden, men langt fra i enighed. Ferrari, McLaren og Formel 1-bossen Bernie Ecclestone strittede imod. De mener, det ikke bliver billigere, som er målet for FIA, der samtidig ønsker at reducere brændstofforbruget med 35 procent. De nye og mindre motorer afløser de nuværende 2,4 liters motorer, og vil udvikle de samme cirka 750 hk.

TOYOTA MOTORSPORT GmbH i Köln er tilbage i bilsporten i Europa efter stoppet i Formel 1. Toyota skal udvikle motorer til Le Mans prototyper for Team Rebellion, der indsætter to Lola LMP1 Le Mans racere i 24 timers løbet medio juni. De første test er foregået i Portugal og Spanien.

MOTORSPORTS WORLD EXPO i Köln, for professionelle indenfor faget, viste en del nyheder, såsom en ny GT Gearkasse fra Hewland, nye turbo-udviklinger og rat med indbygget elektronik med mere. Samtidig blev den nye Porsche 911 GT3 R Hybrid hædret med to priser for den fremragende udvikling, som det hedder fra arrangørerne. Årets bedste nye racerbane tilfaldt den spanske Motorland Aragon, der udbygges med 20 kilometer off road i løbet af 2011. Udstillingen, der ligeså meget havde form af et seminar, blev besøgt af 7875 mennesker, alle med job indenfor motorsporten.

DET ER SLUT MED eget Formel 1 team hos Renault. De sidste aktier i Formel 1 teamet er solgt til Luxembourg-selskabet Genii Capital, der nu ejer teamet sammen med malaysiske Proton. Samtidig udvides Renault værkstederne til produktion af flere motorer. Blandt andet endnu engang til Red Bull, der vandt VM i år, Lotus Renault og endnu et Lotus team, der ejes af Tony Fernandes, som mener han har rettighederne til Lotus navnet. Det tager højesteretten i London stilling til engang næste forår, når sæsonen er i fuld gang.

JAPANSKE KAMUI KOBAYASHI på 24 år er kåret til årets "Rookie" i Formel 1 2010 af det engelske Autosport, der har mere end 1,5 million læsere.

MASERATI VANDT VM i GT1 klassen med kørerne Bartels/Bertolini. Young Driver teamets Darren Turner/Tomaz Enge, Aston Martin, blev nummer fire.

DET ENGELSK-AMERIKANSKE United Autosports team, der deltager i hele den engelske GT3 mesterskabsserie, plus andre store løb, har fået værktøjsproducenten Draper, som medsponsor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078