23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

RALLYKØREREN BENNY PEDERSEN, BP Racing i Bramming i den lille Peugeot 106 Evo, vandt sidste afdeling af Yokohama mesterskabet Vest i generalklassen blandt 40 deltagere ved Ribe. Vejret var skiftende og drillede en del deltagere. Han havde fået motoren justeret hos Søgaard Effekt på Fyn dagen før, og det hele gik, som det skulle.

ROMAIN GROSJEAN HAR erstattet Nick Heidfeld som Pirelli testkører resten af sæsonen. Heidfeld kører for Sauber, der erstatter Pedro de la Rosa allerede fra Singapore.

KIMI RÄIKKÖNENS engelske manager oplyser til engelsk presse, at han er i kontakt med Renault Formel 1 teamet for en eventuel plads til den tidligere finske Formel 1 verdensmester, som i år har boltret sig uden den store succes i rallyserien IRC, i Citroën C4. Men enkelte point er det dog blevet til, når han ikke kørte af vejen.

FLAVIO BRIATORE, 60 år, der blev bortdømt i flere år efter skandalen i Singapore for et par år siden, er i kontakt med Ferrari Formel 1 for et muligt job som teamchef fra 2013, når suspensionen udløber. Han var med hos Ferrari på Monza, og skal også til Singapore og de resterende løb i 2010.

NICKLAS NIELSEN deltog på den internationale gokart-bane i Braga i Portugal. Her blev han nummer 14 blandt 78 internationale konkurrenter i World Cup i KF3 klassen, som han tidligere på året havde kvalificeret sig til. Han betegner selv resultatet som tilfredsstillende.

CASEY STONER, Australien, Ducati, tidligere MotoGP verdensmester, vandt Aragon Grand Prix i Spanien foran Dani Pedrosa, Spanien, Honda og Nicky Hayden, USA, Ducati. Valentino Rossi, Yamaha, den tidligere mange dobbelte verdensmester, har fortsat problemer efter et tidligere styrt. Han blev nummer seks. Der resterer endnu fem løb i VM-serien, som føres af spanierne Jorge Lorenza, 284 point, foran Dani Pedrosa, 228 point og Casey Stoner med 155 point.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078