Udvikler letvægts AC-anlæg til elbiler
Udviklingen omfatter kompressor, el-motor og konverter i samme blok til brug for 120V DC eller 288V DC. Nurdal Kuecuekkaya, chef for klimaprodukter hos Visteon, udtaler, at den nye udvikling opfylder de krav, som mange kunder inden for bilindustrien stiller for tiden til lettere produkter, som kan mere end tidligere.
Visteon var oprindelig medlem af Ford-koncernen, men blev privatiseret. Ford er foresat den største kunde, men efter privatiseringen kom mange nye selskaber ind i ordrebøgerne. Visteon opererer i 26 lande på kloden, med hovedkvarter i Van Buren, Michigan, USA, og kontorer og udviklingsafdelinger i Shanghai, Kina, og Chelmsford, England, med i alt 26.500 ansatte.