23948sdkhjf

Japans Wankel-ekspert er fyldt 90 år

Mazda fortsætter sin innovative udvikling i den vanlige gode kvalitet under Fords fortsatte ejerskab.
Mazda startede med at producere kork for 90 år siden i selskabet Toyo Cork Kogyo Co. Ltd. i Hiroshima, hvor hovedkvarteret fortsat ligger. Ret hurtigt begyndte selskabet at fremstille maskiner til kork-produktionen. Efter 10 år kom den første motorcykel, og året efter en trehjulet motorcykel med lad til distribution, og en lille bil frem til 2. verdenskrig, hvor der blev fremstillet krigsmateriel til den japanske krigsmaskine.

Krigen sluttede som bekendt med A-bomben over Mazdas hjemby Hiroshima og Nagasaki. Først over Hiroshima den 6. august 1945. En lille uge før var en ny ingeniør netop tiltrådte hos Mazda i udviklingsafdelingen, Kenichi Yamamoto, der tidligere har fortalt om bombningen til Motor-magasinet i et interview, at bomben sprang lige over centrum af byen i 100 meters højde, men at et lille bjerg i retning mod Mazda anlægget skånede det meste af fabrikken. Det var Kenichi Yamamoto’s held. Han blev indendørs i et par uger på grund af den radioaktive fare og blev senere udviklingschef.

Kenichi Yamamoto købte licens på den geniale rotationsmotor af dens opfinder Felix Wankel og videreudviklede Wankel-motoren - og har siden fået flere patenter end Wankel selv. Senere blev Yamamoto Mazda præsident nummer fem. Under hans ledelse gik det stærkt for Mazda med flere familiebiler, der senere blev kendt som Mazda3 og 6 i Europa, samt flere pickups, og ikke mindst den første Mazda med Wankel-motor, den smarte sportsvogn Cosmo Sport. Det er 50 år siden. Senere kom andre modeller med rotationsmotoren.

Vandt på Le Mans

Mazda er i dag det eneste selskab i bilindustrien, som holder fast ved denne udvikling i den lækre, smarte og i øvrigt ikke særligt dyre Mazda RX-8. Og så er Mazda i øvrigt det hidtil eneste selskab fra Japan, der har vundet 24 timers løbet i Le Mans med modellen 787B i 1991.

Det var også Kenichi Yamamoto, der startede eksporten af biler til Europa. Det skete i 1972 ved Frankfurt, Tyskland, hvor det europæiske hovedsæde fortsat ligger med udviklingsafdelinger.

Sportsvogn Mazda MX-5 kom til salg i år for 20 år siden. Den er siden blevet verdens mest solgte sportsvogn og lever endnu. Undervejs kørte Mazda ind i økonomiske problemer, som det første store selskab fra Japan, uofficielt fordi det kostede for mange penge at videreudvikle rotationsmotoren, der fra starten havde tætningsproblemer og en ret dårlig brændstoføkonomi.

Ford beholder Mazda

Men Ford trådte til i 1979 med en økonomisk indsprøjtning. Mazda er det eneste selskab under Ford-ledelsen, der ikke er solgt fra under den seneste krisesituation, hvor Aston Martin, Land Rover, Jaguar og Volvo er solgt.

I dag har Mazda succes med det bestående modelprogram, der blev grundlagt under "Mr. Wankel", Kenichi Yamamoto, der startede som medarbejder under de mest uhyggelige forhold i begyndelsen af august 1946. I år er produktionen steget med 76 procent, salget i Japan med 32 procent, og eksporten med 63 procent. Den seneste nyhed her i Europa er den nye generation Mazda5, som siden lanceringen i 1999 er produceret i mere end 830.000 enheder.

Fremtiden byder på en Mazda med brændselscelle teknologi, brint og rotationsmotor, der kører som test i Japan og i blandt norske Bergen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078