23948sdkhjf

Det kører ikke for Michael Schumacher

De store forventninger til Michael Schumachers comeback til Formel 1 i år holdt ikke i det nye Mercedes-team. Han har haft svært ved at følge teamkollega Nico Rosberg.

Schumachers bedste placering i de 12 løb, som hidtil er afviklet, er en fjerdeplads i Spanien. Han har scoret 38 point, mens Rosberg er oppe på 94, og har været på podiet to gange med tredjepladser. Den unge tysker kører fra den gamle syvdobbelte verdensmester. Det går ikke rigtig Schumachers vej. Han blev tilmed idømt en straf efter sin kørsel mod den tidligere teamkollega Rubens Barrichello ved det sidste løb i Ungarn, hvor Barichello var lige ved at blive presset ind i muren ved pit-lanens udkørsel.

Ved næste løb på Spa den 29. august skal Schumacher dermed starte 10 placeringer længere tilbage, end tidtagningen berettiger til. Det så også dramatisk ud på tv fra løbet i Ungarn. Barrichello så muligheden for at overhale den tidligere mangedobbelte mester, der var langsommere, indenom på langsiden ved pitlanen, men Schumacher pressede Barrichello og drejede ind mod ham med cirka 300 kilometer i timen. Barrichello udtalte efter løbet, at det var det værste, han endnu har oplevet i Formel 1, mens Schumacher blot slog ud med hånden og mente, at Barrichello havde misforstået det hele. Men sådan så FIA dommerne det ikke.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078