23948sdkhjf

Tilpasser sig el- og hybrid-alderen

Bosch lancerer nyheder inden for Stop & Go til automatgear samt hybrid reparationsanvisning og undervisning på Automechanika til september.
Bosch har udviklet Stop & Go system til forskellige biler med automatgear, der kan spare op til otte procent i brændstof i bykørsel. Bosch har fremstillet 1,5 millioner Stop & Go systemer siden staren i 2007, men systemerne har primært været udstyret på biler med manuel transmission. Bosch oplyser, at den nye udvikling kan opleves i VW Passat, Porsche Panamera med dobbeltkobling, Fiat 500 med halvautomatisk transmission og Audi A8.

Når føreren har bremset bilen til stop i en automatgear version og den holder stille, stopper motoren automatisk, og motoren går igen i gang, når føreren slipper bremsepedalen. Bosch har samtidig videreudviklet startermekanismen, som er meget tyst.

Samtidig har Bosch lanceret en ny service med reparationsanvisninger til hybrid-køretøjer, hvis antal vil stige med op til syv procent i de næste år. Bosch tilbyder et håndholdt diagnosesystem, FSA 050 testeren, der arbejder via radiobølger med basis testeren FSA7, samt tekniske data og uddannelse i hybrid-reknologien. Det nye testudstyr præsenteres på Automechanika 14.-19. sepetember.

Bosch har godt 800 ansatte i udvikling af hybrid- og el-bilteknologi på verdensplan. Nye samlebånd er under konstruktion på de to fabrikker i Hildesheim og Reutlingen. En talsmand fra Bosch, Dr. Rolf Bulander, udtaler, at man arbejder med udviklinger til alle former for transmissioner og motorer, der bliver endnu mere miljøvenlige i de kommende år.

Tre typer biler

- Elbilen er til de store byer med deres relativ korte rækkevidde, der samtidig kan rense luften i de store byer. Til medium og lidt længere afstande vil nye økonomiske benzin- og diesel-motorer, med hybrid være fremtiden, mens brændselscelleteknologien er specielt velegnet de lange afstande. Det er blandt andet derfor, at vi hos Bosch ikke koncentrerer os om et enkelt område, men om alle typer nye køretøjer, siger Rolf Bulander.

Hybrid med tilsvarende transmissioner er udviklet til Porsche Cayenne S og VW Touareg. Det er de første modeller fra Bosch med parallel-hybrid teknologi, men der er også et samarbejde med PSA, Citroën og Peugeot, i en ny alliance til udvikling af diesel-hybrid og med elektrisk træk på alle hjul. Den første modelnyhed bliver Peugeot 508 til april 2011.

Skræddersyr komponenter

Til de mange hybridbiler kræves nye udviklinger af komponenter og systemer, såsom elektrisk power-styring, bremserne og ESC, skræddersyet til de nye typer køretøjer, samt kølesystemer. Bosch forudser et salg i 2020 på 100 millioner biler, hvor de tre millioner vil være elbiler og seks millioner plug-in hybrid. Men den traditionelle forbrændingsmotor vil fortsat være den mest udbredte i de kommende 20 år, mener Bosch.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068