23948sdkhjf

Dobbeltkobling til lastvogne

Efter succes med dobbeltkoblinger fra ZF til personbiler kommer samme udvikling nu også til lastvogne. Den første i verden med Stop & Go er præsenteret af Mitsubishis lastvognsselskab Fuso, der styres af Mercedes-Benz.

Fuso benævner systemet Duonic i de mindre lastvogne med sekstrins transmission. Som det er tilfældet med personbiler er der også her tale om brændstofbesparelse. ZF, der har udviklet systemet, oplyser videre, at de planlægger samme udvikling til de store lastvogne med hybrid-udvikling. Det skal være klar til serieproduktion senest i 2014.

ZF er en af verdens største producenter af akselsystemer og transmissioner. Selskabet har netop modtaget to hæderspriser i England for just in time leveringer af aksler til Land Rover og Jaguar. De to priser er tildelt ZF af PricewaterhouseCoopers og Barclays Group. ZF leverer årligt mere end 70.000 akselsystemer fra den engelske produktion i Solihull til de to bilmærker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082