23948sdkhjf

Tectyl på hele Danmarkskortet

Interessen for at blive Tectyl rustbeskyttelsescenter er enorm, og Tectyl forventer derfor i løbet af nær fremtid at være landsdækkende.
- Vi har en god blanding af Tectyl-centre, som både anvender vores miljøvenlige og de traditionelle produkter, men hos Tectyl mærker vi en stærkt stigende interesse for anvendelse af vores miljørigtige produkter, og mange eksisterende centre bekræfter også, at fremtiden er på disse produkter, fortæller Tectyls kædeansvarlige Brian Degn.

- Tectyl har afholdt mange events, hvor eksisterende centre har set brugen af disse miljørigtige produkter, og tilkendegivelserne er ikke til at tage fejl af, "det er fremtiden", og dermed forsvinder de tidligere tiders fordomme overfor denne form for behandling.

- Der kommer til at ske mange ændringer i branchen de kommende år, og da der ikke findes andre alternative fabrikater inden for miljørigtige produkter, så står Tectyl godt "rustet" til fremtiden og de miljøkrav, der vil blive stillet til branchen, siger direktør Michael Ullerup.

- At anvende produkter i rustbeskyttelsesbranchen, hvor indholdet og udledningen er omkring 450 gram opløsningsmiddel pr. liter er hverken ansvarligt overfor dem, der anvender produktet eller overfor vores miljø. Når vores kunder anvender Tectyl miljørigtige produkter taler vi om 10 gram pr. liter, hvilket er en reduktion på næsten 98 procent.

Flere forhandlere

Mange større bilforhandlere har også vist deres interesse. De ser mulighederne i at gøre deres egen forretning mere attraktiv i forhold til bilisterne og naturligvis søge de fordele, der er ved egenbehandling fremfor at sende bilerne til den eksisterende rustbeskyttelsesbranche. Bilforhandlerne ser også en mulighed i de efterbehandlinger, der skal foretages på bilerne, for derved beholder de kunderne længere.

- Vores miljørigtige Tectylprodukter, som hverken støver, drypper eller lugter, og som tørrer op efter 30 minutter er ideelle for de bilforhandlere, som sender mange biler uden for eget hus for at lade dem rustbeskytte, fortæller direktør Michael Ullerup.

- Vi hos Tectyl vil ikke fjerne eksistensgrundlaget fra vores eksisterende Tectylcentre, men vi vil heller ikke udelukke i geografiske områder at tage nogle forhandlere ind i Tectylteamet. Tectyl vil medvirke til at skabe den bedste platform for indtjening for vores Tectylcentre via de mest miljøvenlige produkter, uddannelse, samarbejde og effektiv markedsføring. Vores opgave er dermed ikke kun at sælge produkter ind til vore Tectyl-centre – vores opgave er også at medvirke til at få dem solgt igen.

- På tectyldanmark.dk kan man følge vores udvikling af centre i Danmark, og ser man muligheder i at rustbeskytte biler, så kunne det være, at det geografiske område står åbent for etablering af et center, som kunne blive en forretning for den som henvender sig, siger kædeansvarlig Brian Degn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062