23948sdkhjf

Kør race mod mestrene

Kendte bilsportsnavne på AutoTeknik 2010.
Selv om det faglige indhold på AutoTeknik 2010 er spændende nok i sig selv, så er der alligevel mulighed for at få et ekstra skud adrenalin på udstillingen. Alle udstillere og besøgende kan nemlig køre race og rally på professionelle køresimulatorer mod nogle af landets bedste racer- og rallykørere, oplyser arrangørerne.

Man kan prøve to simulatorer: En hel Peugeot rallybil, hvor man sidder i sædet og kører rally så virkelighedsnært, som det kan blive, og en ny siddebrøndsimulator, hvor man selv vælger, hvilken DTC-bane man vil køre på.

På åbningsdagen, torsdag den 26. august, vil man fra kl. 10-12 kunne køre mod de to danskere, der med flotte resultater deltager i verdensmesterskabet for standardbiler, WTCC-serien, nemlig Michel Nykjær (Seat) og Kristian Poulsen (BMW), og i samme tidsrum er også rallystjernerne Michael Pedersen (Mitsubishi) og Ib Kragh (Fiat Abarth) klar til at tage gæsternes udfordringer op. De blev henholdsvis nr. 1 og 3 i seneste DM-rally.

De fire kørere har naturligvis deres biler med, dog med undtagelse af Michel Nykjær, hvis Seat Leon TDI bor hos Sunred i Spanien. Han stiller i stedet med sin sponsors Porsche 911 turbo, som han kørte penge ind med til Race for Riget i Fælledparken for nylig. Men Kristian Poulsens WTCC-BMW 320Si og de to rallybiler, Mitsubishi Lancer Evo 9 og Fiat Abarth Punto Grande, vil være der, og det samme gælder Suzuki Motorsport Danmarks hurtigste Suzuki Swift 1.6.

Den er med, fordi alle teamets fire kørere lægger vejen forbi samme aften for at dyste mod udstillere og gæster i tidsrummet klokken 18-20. Her kan man møde den nykårede Danmarksmester Kenneth Madsen, som for nylig gav Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorenzen en lektion i hurtig og sikker kørsel, og med ham er teamets tre andre kørere, Anders Lysen (teamchef) samt Claus Steensen og Peter Harms Christensen.

Alle de fem racer- og rallybiler vil kunne nydes under hele AutoTeknik 2010 ved siden af de to køresimulatorer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063