23948sdkhjf

Erfaren autolakerer til pierre.dk

Torben Andersen, der har over 30 års erfaring fra autolak-branchen, er netop blevet ansat hos pierre.dk som kædetekniker og -controller. Han får ansvaret for at implementere og kontrollere standarderne i samtlige pierre.dk-filialer.
Selskabet pierre.dk er inde i en rivende udvikling, og kæden – der er den største af sin art i Europa – er vokset eksplosivt i de seneste par år. Men de gode tider får ikke indehaver Pierre Legarth til at hvile på laurbærrene, og derfor har han netop ansat Torben Andersen som ny kædetekniker og -controller.

- Torben får ansvaret for at implementere vore høje standarder i de nye afdelinger, som vi etablerer. En af grundpillerne i vores filosofi er ensartethed og standardiseringer, fordi det er medvirkende til, at vi kan holde et højt kvalitetsniveau, samtidig med, at omkostningerne for kunderne holdes nede, fortæller Pierre Legarth, der etablerede pierre.dk for 25 år siden.

Torben Andersen har over 30 års erfaring fra autolak-branchen, og han har allerede kastet sig over de mange opgaver i pierre.dk.

- Jeg er selv udlært autolakerer, og har arbejdet som selvstændig i en del år. For et par år siden kom jeg ind som kæde-controller for Totempos ni værksteder, men det holdt jo ikke længe, oplyser Torben Andersen.

Totempo-kæden gik – under stor mediebevågenhed – fallit af flere omgange, og Torben Andersen var ikke sen til at sige ja, da han blev tilbudt at komme med på vognen hos pierre.dk.

- Det er jo et drømmejob for mig, fordi jeg skal beskæftige med præcis det, som jeg er bedst til. Og så er det en spændende koncern at komme ind i, fordi det hele bliver drevet så professionelt. Og mit job bliver til dels at sørge for, at oplevelsen for kunden er den samme, uanset om lakeringen foregår i Hobro eller Haslev, fortæller Torben Andersen ifølge en pressemeddelelse.

Lige nu bruger han sine kræfter i et par af de nyere sjællandske filialer, men overordnet har Torben Andersen hele landet som sin arbejdsplads.

Ens retningslinjer

- Jeg er ansat til at køre rundt til de forskellige afdelinger, som vi jo har over 20 af i hele landet. Og det handler om ens retningslinjer, og om at få ratificeret de samme produkter og de samme arbejdsgange. Det er jo klart, at når pierre.dk overtager et lak-center, som måske har fungeret på egen hånd i 20 år, så kræver det selvfølgelig en del tilvænning, pludselig at skulle arbejde efter nogle helt nye retningslinjer, understreger Torben Andersen.

Eksempelvis har hele kæden netop implementeret et nyt lakprodukt, og i forbindelse med nye materialer kan der sagtens opstå situationer, som kræver Torben Andersens opmærksomhed.

- Hvis en arbejdsgang fungerer rigtig godt i en afdeling, så er det jo ret sandsynligt, at de filialer også vil kunne drage fordel af at benytte den funktion. Og der er det vigtigt, at vi er hurtige til at rette til og eventuelt ændre i procedurerne, så tingene fungerer 100 procent optimalt, fortælles Torben Andersen, der privat er bosat i Bagsværd med sin hustru.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078