23948sdkhjf

Online med Nissan Leaf-biler

Telenor Connexion gør det muligt for ejere af Nissan Leaf-biler at anvende en mobiltelefon eller pc til at tjekke batteriets status og rækkevidde, til at tilslutte bilens aircondition og så videre, selv når deres Leaf er parkeret og helt slukket. Hermed introduceres connectivity for første gang som standard i en elbil.

Telenor Connexion er blevet valgt som den europæiske connectivity-leverandør til Nissan Leafs Carwings intelligente transportsystem, som giver mulighed for kontakt mellem elbilens avancerede onboard-sendeenhed og Nissans Carwings Data Center. Takket være Telenor Connexion kan ejere af 100 procent eldrevne biler have adgang på alle tidspunkter – både i og uden for bilen – til de data og informationer, de har brug for til øget bekvemmelighed, komfort og ro i sjælen.

- Vi er meget glade for at samarbejde med Nissan, som spiller en vigtig rolle i forbindelse med at sætte standarden for hele elbilsbranchen. Denne aftale er begyndelsen på, hvad vi forventer bliver et langvarigt partnerskab. Det er af stor betydning for Telenor Connexion, og det vil især underbygge vores position som den førende connectivity-leverandør til bilbranchen. Vi har allerede aftaler med førende globale spillere i bilbranchen som fx Volvo Cars, Volvo Trucks, Scania og Daimler, siger Per Simonsen, CEO hos Telenor Connexion.

Nissan Leaf vandt titlen "European Car of the Year 2011", og den er verdens første masseproducerede, 100 procent eldrevne nulemissions-bil. Denne nye elbil vil kunne købes i Europa i starten af 2011 i første omgang i Portugal, Irland, Storbritannien og Holland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063