23948sdkhjf

Dinitrol introducerer billeddokumentation

Bilejere vil ved alle førstegangs-rustbehandlinger på Dinitrol-værksteder modtage et certifikat samt fotos eller en medfølgende cd med foto-dokumentation af bilens undervogn.
Det er de færreste bilejere, der ved, hvor meget der kræves, når en bil skal rustbeskyttes. Samtidig er det svært for forbrugerne at gennemskue om rustbeskyttelsen er udført efter forskrifterne.

Den uigennemsigtighed maner den landsdækkende kæde af rustbeskyttelsescentre Dinitrol nu til jorden med introduktionen af billeddokumentation ved førstegangsbehandlinger. Systemet introduceres løbende på de enkelte centre, efterhånden som man får tilpasset sine arbejdsrutiner.

- Selve det at sprøjte rustbeskyttelse på bilens vognbund og hulrum udgør kun en fjerdedel af hele rustbeskyttelsesprocessen, forklarer teknisk chef hos Dinitrol, Mogens Vestergaard Hansen.

- Adskillelse af diverse dækplader på vognbunden samt afmontering af inderskærme, er det vigtigste i hele processen og alfa omega for, om rustbeskyttelsen kan udføres effektivt. Det er de færreste forbrugere, der ved det, og med vores nye tiltag vil vi gerne vise, hvad forbrugerne får for pengene.

Faste rutiner

Dinitrol udfører rustbeskyttelse efter nøje fastlagte arbejdsrutiner og kriterier, og her indgår blandt andet adskillelse af hjul, inderskærme, bundskjolde mm. Fremover vil bilejere ved alle førstegangs- behandlinger som noget nyt modtage et certifikat samt fotos eller en medfølgende cd med foto- dokumentation af bilens undervogn, hvor kunden kan se, at bilen har været adskilt og er rustbeskyttet efter alle forskrifter.

- Kvaliteten og omhyggeligheden hvormed arbejdet tilrettelægges og gennemføres skal være i særklasse. Det er umuligt for almindelige bilejere at se, om rustbeskyttelsesarbejdet er udført grundigt og korrekt, men da vi udfører rustbeskyttelse efter nøje fastlagte krav, så har forbrugerne garanti for pengene, forklarer Mogens Vestergaard Hansen

Ifølge Mogens Vestergaard Hansen, så er billeddokumentationen og certificeringen også værdifuldt den dag bilejeren evt. vælger at sælge bilen, fordi det er muligt at få en bedre pris for bilen, hvis det kan bevises, at den har været behandlet modrust.

Kontrolordning

Billeddokumentation er et fantastisk supplement til vores allerede eksisterende kontrolordning med Teknologisk Institut, som giver forbrugerne god sikkerhed for korrekt behandling.

Alle Dinitrols rustbeskyttelsescentre er underlagt Teknologisk Instituts kontrolordning, hvilket betyder, at der ikke kun stilles krav til selve behandlingen af bilerne. Også dagsproduktionen, produkterne og arbejdsrutinerne på det enkelte center er genstand for en hård gennemgang

- Teknologisk Instituts kontrolordning VKO-R er Danmarks eneste godkendte kontrolordning inden for rustbeskyttelse. Ordningen indebærer bl.a., at Teknologisk Institut uanmeldt aflægger besøg på rustbeskyttelsescentrene i hele landet og gennemfører kontrol af nogle af Instituttet indkaldte biler. Kontrollen omfatter 42 vigtige punkter på bilen, som alle har væsentlig betydning for kvaliteten af rustbeskyttelsen, siger Mogens Vestergaard Hansen.

Teknologisk Institut gennemfører kvalitetskontrol på årligt cirka 600 indkaldte biler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.273