23948sdkhjf

BMW risikerer bøde for at nægte bilsalg

Myndighederne i Schweiz undersøger for tiden forlydender om, at BMW i flere lande nægter at sælge en ny bil til borgere fra Schweiz af mærkerne BMW og Mini.

Årsagen til BMW-forhandlernes nej til borgere fra Schweiz skal angiveligt være, at valutaen i Schweiz i år er steget med ni procent i forhold til euro, så mange schweizere ser sig om efter nybilkøb udenfor landets grænser.

Der har tidligere været lignende sager i EU, som kostede de enkelte bilproducenter store bøder, men dengang var det borgere fra andre EU lande, der ønskede at købe ny bil i et andet EU-land. Schweiz er ikke med i EU, men landet mener, at der gælder samme regler for deres borgere som i EU.

Undersøgelserne står på i de 27 EU-lande, plus Island, Lichtenstein og Norge, oplyser Automotive News Europe.

BMW har endnu ikke besvaret henvendelsen fra Schweiz, men en talsmand for antitrustkommissionen er citeret for at udtale, at det eventuelt kan koste BMW en bøde svarende til 10 procent af BMW’s omsætning i Schweiz over de sidste tre år. Sagen kan trække ud i to år, oplyser organisationen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063