23948sdkhjf

Slidte støddæmpere forstyrrer ABS-funktionen

Tjek støddæmperne, når vinterdækkene alligevel skal monteres, lyder opfordringen fra Monroe.
Sidste vinter boomede salget af vinterdæk i Danmark, fordi vi for første gang i mange år havde sne i en længere periode. Flere danske bilister end normalt opdagede fordelene ved at bilen bedre både kunne accelerere, dreje uden at skride ud og bremse selv på glatte veje.

- Disse fordele er dog kun optimale, hvis også bilens støddæmpere er i orden. Så nu, når alle de bilister, der har vinterdæk, skal have dem monteret igen, har værkstederne alle tiders mulighed for at tjekke, at bilens støddæmpere er i orden, siger salgs- og marketingdirektør for Monroe i Danmark, Bernhard Nørby.

Fast vejgreb

Alle moderne biler har i dag ABS, som arbejder ved at føle selv små udsving i hjulets omdrejningshastighed. Dermed forhindrer systemet, at hjulene helt blokerer, når man bremser. Det er en kendsgerning, at biler, der er udstyret med ABS generelt giver en mere sikker bremsefunktion og forbedret styremulighed under opbremsning. Hvis et eller flere hjul blokerer, vil selv en mindre drejning på rattet give en udskridning. Ikke mindst i vådt eller glat føre.

Man kan derfor også kun bremse optimalt, når hjulet er i fuld kontakt med underlaget, og det har det kun, hvis støddæmperne kan udføre deres opgave. Hvis støddæmperne er slidte, mister selv nye dæk deres faste vejgreb. Bremser man, når bare ét hjul hopper i luften og ikke har direkte vejkontakt, modtager ABS-systemet fejlinformationer, og derfor bliver bremselængden væsentlig længere.

TÜV-test

- Uafhængige tests foretaget af TÜV i Tyskland viser markant dårligere bremsefunktion for biler med ABS, som har dårlige støddæmpere, end for ældre biler, der ikke har ABS. Med dårlige støddæmpere kan bremselængden være op til seks meter længere ved nedbremsning fra 80 km/t, fortæller Bernhard Nørby.

Bernhard Nørby opfordrer også synshallerne til at have dette i tankerne og være meget opmærksomme på støddæmpernes tilstand. Den mindste smule olie, der løber ud af støddæmperen viser, at dæmpningsevnen er meget nedsat. Et løft i hjulet, mens bilen hænger på liften, vil også vise, om støddæmperen er i stand til at give modstand mod løftebevægelsen. For en erfaren mekaniker vil blot en kort prøvetur også kunne fortælle meget om hjulophængets tilstand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062