Man spænder da med trykluft
Scangrip lancerer sin stærkeste og mest konkurrencedygtige pneumatiske fjederspænderstation.
- Canvik Apollo, der er markedets absolut stærkeste, øger både sikkerheden og effektiviteten på værkstedet betragteligt til markedets mest konkurrencedygtige pris. De universelle fjederholdere håndterer også større fjedre, helt op til 200 mm i diameter, forklarer Hanne Nadolny, salgschef hos Scangrip A/S.
Nemmere og hurtigere
- Canvik Apollo er brugervenlig og nem at betjene og gør afmontering af McPherson fjederben både nemmere og hurtigere. Arbejdsstationen er mobil og kan nemt og hurtigt flyttes rundt på værkstedet.
Fjederspænderstationen betjenes ved hjælp af en fodpedal, der sikrer håndfri betjening, og leveres med et kompakt og kraftigt sikkerhedsbur, der giver maksimal sikkerhed.
Holderen til fjederbenet kan justeres i højden og fungerer også som bakke til værktøj, tilbehør og løse reservedele.
Mere ergonomisk
- En række autoværksteder har været med på sidelinjen som sparringspartnere i udviklingen af den nye fjederspænderstation og har i den forbindelse bidraget med konkrete ønsker til funktionalitet, forklarer Hanne Nadolny.
- Det er vores oplevelse, at Canvik Apollo helt klart løfter arbejdsopgaverne i forhold til de konventionelle fjederspændere og gør arbejdet langt mere ergonomisk. Det er også en stor fordel i det daglige reparationsarbejde, at arbejdsstationen er transportabel og kan flyttes til den konkrete opgave. Det sparer tid på værkstedet, fortæller Michael Lundgren, der er eftermarkedschef ved Peugeot, og sidder med i kredsen af testpiloter.
Thomas Clausen er værkfører hos N. Kjær Bilcentret, der er autoriseret Ford- og Mazdaværksted. Han siger, at sikkerheden er maksimal med det stærke afskærmningsgitter, der sikrer, at der ikke sker ulykker, hvis fjederen skulle smutte ud af fjederholderen under operationen.
- Det giver øget sikkerhed og bedre arbejdsmiljø på værkstedet, siger han.
Sikkerhed x tre
Scangrip er Europas største og førende producent af fjederspændere. Al produktudvikling og design er baseret på virksomhedens gennemprøvede fjederspænderteknologi og know-how fra mere end 30 års erfaring med produktion og salg af tusindvis af fjederspændere til mekanikere i hele verden. Canvik fjederspændere er TÜV-godkendte til at modstå meget høje belastninger med en sikkerhedsfaktor 4.
- Canvik Apollo fjederspænderstationen er den mest konkurrencedygtige stationære løsning på markedet, hvis man sammenholder forholdet mellem pris og ydelse. Prisen er yderst attraktiv, og det er næppe muligt at finde et produkt af lignende kvalitet på markedet til samme lave pris, siger Hanne Nadolny.
- Dette gør det muligt med en begrænset investering at øge effektiviteten på værkstedet betydeligt.