23948sdkhjf

Kampagne lærer danskerne at køre miljørigtigt

De fleste danskere tror allerede, at de kører energieffektivt, men en undersøgelse peger på det modsatte. Nu skal en målrettet kampagne hjælpe bilisterne med at få mere ud af brændstofbudgettet og skåne miljøet.

Kampagnen, 'Kør grønt - alt andet er helt sort', blev skudt i gang med en event i søndags, hvor danskerne kunne få målt deres dæktryk på fem tankstationer fordelt over hele landet.

Erfaringer fra udlandet viser, at mange bilister kan reducere omkostningerne til benzin eller diesel med op til 20 procent, hvis blot de lærer at køre mere energieffektivt. Det gælder både for gamle biler og for de nye og mere miljørigtige.

En undersøgelse fra Center for Grøn Transport viser, at mere end to tredjedele af bilisterne gerne vil bruge tid og energi på at ændre deres kørsel, men der mangler fokus på de kørevaner, som kan sikre energieffektiv kørsel. Derfor iværksætter Center for Grøn Transport nu kampagner om, og kurser i, energieffektiv køreteknik.

'Tjek dæktrykket', lyder ét af kampagnens 10 spareråd. Er det 20 procent for lavt, øges brændstofforbruget med ni procent ved 50 km/t.

Flere energieffektive spareråd får danskerne blandt andet serveret på kørgrønt.dk. Det er en ny hjemmeside, hvor en beregner - en "Grønnograf" - gør det enkelt at følge sit brændstofforbrug: Bilisten tilmelder sig med sin mobil, og når bilisten fremover registrerer sine optankninger i Grønnografen, gør beregneren hele arbejdet. På den måde bliver nemt at holde øje med og se ændringer i brændstofforbruget i takt med, at man bliver bedre og bedre til at følge kørerådene (Se boks).

Mere på www.koergroent.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062