23948sdkhjf

Henkel mærker hård vinter

Fokus på miljø, grønne produkter og hightech hos tysk gigant inden for vedhæftning i autobranchen.
Der var fokus på miljø, grønne produkter og hightech, og emnet var det automotive eftermarked, da Henkel sidst i juni havde indbudt til journalist-dag hos partneren Porsche i Stuttgart i Tyskland.

- Henkels fokus er lagt på stærke OE partnerskaber, bæredygtig teknologi, omfattende support samt velkendte og pålidelige mærker, fastslog Franck Cama, chef for det automotive eftermarked i Europa hos Henkel.

Han oplyste, at Henkel forbereder en lang række nyheder til den store autotekniske messe i Frankfurt til september, Automechanika, hvor Henkel for første gang udstiller i den nye hal 11 - og ikke som tidligere i hal 9.

Han oplyste også, at Henkel har kunnet mærke den hårde vinter i Europa i form af øget reparation i 2. kvartal af 2010.

Tyske Henkel opererer inden for tre ben: Vaskepulver, kosmetik og vedhæftnings teknologi, hvoraf sidstnævnte tegnede sig for et salg på over 6,2 milliarder euro i 2009 mod 4,1 og 3 milliarder til de to andre ben.

Henkel betegner sig selv som verdens førende inden for vedhæftning, hvor to af de kendte mærker er Loctite og Teroson, er her aktiv i 120 lande og har 26.500 ansatte.

Inden for personvognene arbejder Henkel på OE-basis tæt sammen med VW, BMW, Mercedes, PSA og Toyota.

Hovedfabrikken for Teroson ligger i Heidelberg i Tyskland, mens Loctites hovedfabrik er placeret i Dublin i Irland.

Omsætningsmæssigt stammer 30 procent fra OE hos Henkel, mens de 70 procent kommer fra eftermarkedet.

Inden for vedhæftning markedsfører Henkel produkter i tre hovedområder: Mekanisk reparation, karrosseri reparation og rensning.

Tyske Henkels historie går 130 år tilbage, med samlet over 50.000 ansatte i 125 lande og et samlet salg i 2008 på 14,1 milliarder euro.

Stribe nyheder

Journalistdagen bød også på en række live produkt demonstrationer inden for karrosseri reparation, mekanisk reparation, sealing, vandbaseret rustbeskyttelse og rudelimning.

Loctite har således lanceret en hel stribe nyheder, og for tiden er Porsche eksempelvis ved at teste Loctite 5188 som pakning. Ny er også en vandbaseret rustbeskyttelse til eftermarkedet, Terotex Aqua: Record 2000 til undervognen, Super 3000 til stenslag og HV 450 til hulrum.

Andre nyheder inden for den seneste tid er Teroson QuickCheck, en ny vandbaseret lak simulator, som ifølge Henkel sparer tid og penge ved lakreparationer, sealerne Terostat 9120 og 9320 SuperFast samt en ny generation af primerløs DGX rudelim – Terostat 9096 og 9097.

Tæt Porsche samarbejde

Inden for Porsche Mobile 1 Supercup er Henkels Loctite mærke atter officiel teknologi partner i 2010.

Henkel og Porsche har nu samarbejdet i halvandet år, og Loctite produkter bruges også under konstruktionen af motor, gearkasse og differentiale.

På pressemødet deltog også Thomas Laudenbach, chef for motorsport hos Porsche. Han har været 11 år hos Porsche.

- Henkel er langt mere end en sponsor – der er tale om et partnerskab på teknisk basis med kommunikation begge veje. Der må være en stærk evne til teknologisk udvikling bag vores leverandører, sagde han

- Det værste man kan gøre er at stoppe med innovation. Hos Porsche er vi eksperter i bilernes drivlinje. Vi ser ikke racing som et miljø-problem – vi ser racing som vejen til innovation. Alle taler i dag om hybridbiler – vi arbejder for tiden på 918 Spyder, men vi må først udvikle den færdig. Vi udviklede tidligt en hybridbil i 90’erne, men først nu er der for alvor politisk pres på at få brændstofforbruget ned, sagde Thomas Laudenbach og tilføjede:

- Letvægtsbiler bliver et nøglepunkt fremover. Vi har udviklet forbrændingsmotorer i 100 år, og jeg tror, at vi vil se dem i endnu 20-40 år, men i kombination med andre teknologier. Vi har en fin fremtid for motorsport, men også store udfordringer.

Han oplyste videre, at strategien er at få Porsche 911 ud på banerne.

Porsche fabrikken sælger selv 250 racerbiler per år med global service.

- Ingen spreder sig så vidt, sagde Thomas Laudenbach og pegede på, at det for Porsche handler om at transformere motorsport til racerbiler – og model 911 er tæt på begge.

Porsche har været i motorsport i seks årtier med angiveligt 28.000 racer-sejre til følge.

Et helt Porsche museum

Porsche Museum på Porscheplatz i Stuttgart åbnede i januar 2009, og siden har op imod 700.000 besøgende set de mere end 80 køretøjer, som tegner den fascinerende historie om Porsche. Bilmærket, som blev skabt af Ferdinand Porsche, en østrigsk bilkonstruktør (1875-1951), som nåede af arbejde for både Daimler og Opel, inden han lavede sit eget ingeniørfirma i Stuttgart i 1931. I 1900 lavede han sin første hybridbil, og i 1912 sin første brandbil for Daimler, som kørte i over 50 år. 1934 stod han bag VW’s berømte type 1, Boblen, som i 2003 var solgt i over 21 millioner eksemplarer.

Museet viser den første Porsche, type 64 fra 1939, men også eksempelvis den første magnesiumbil fra 1947, type 360, den første roadster fra 1948, den egentlige start i 1948 med en legendariske type 356 "No. 1", 356 med alu-karrosseri, den første Porsche 911 fra 1964 samt 911 RS 2,7, som blev solgt i 1500 eksemplarer, men som ifølge guiden er den mest plagierede model med 50.000 eksemplarer.

Den glorværdige Porsche-historie sluttes blandt andet af med nogle helt nye modeller, Cayenne GTS, 911 GT3, Boxster Spyder og Panamera Turbo.

Historien omfatter også sønnen Ferry (1909–1998).

Museet er absolut et besøg værd.

Museet holder åbent tirsdag til søndag kl. 9 til 18. Entreen koster otte euro.

Mere på www.prosche.com/museum
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078