Online vinterdæk-guide fra Michelin
- Mange danske bilister synes ofte at valget af vinterdæk er vanskeligt på grund af vores meget omskiftelige vinter, der kan indeholde alt fra sne over is til regn, siger Jan Pold, Michelin Danmark. Han tilføjer, at det også har betydning for vinterdækvalget, om man skal på vinterferie udenlands, eller om man kommer til at blive i det flade danske vinterland.
- På denne årstid er der derfor ekstra mange, som er i tvivl om forskellen mellem de forskellige dæktyper, og spørger os til råds. Valget af de rigtige dæk er også altafgørende for sikkerheden og hele køreoplevelsen så vi hjælper hellere end gerne. Derfor har vi lavet en lille online dæktest, som kan hjælpe folk på rette vej, siger Jan Pold.
Ved at svare på fem enkle spørgsmål på www.daektest.dk får forbrugeren hjælp til at vælge præcis de dæk, der passer bedst til ens kørselsforhold, dækstørrelse og biltype. For at forbrugeren lettere kan huske dækanbefalingen, kan han vælge funktionen "Husk dette dæk". Man indtaster sit mobilnummer og får derefter tilsendt en sms med et link til Michelins mobilportal, hvor man kan læse mere om dækket og finde nærmeste forhandler.