Jens Brendstrup ny D.A.F.-direktør
Nybilforhandlernes brancheorganisation består af mere end 500 automobilforhandlere og værksteder, der omsætter for 45 milliarder kroner om året og beskæftiger 15.000 medarbejde-re, primært indenfor bilsalg og service.
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening der repræsenterer 20.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, videnservice, ople-velse og velfærd samt - ikke mindst i denne forbindelse - transport.
Bestyrelsen for D.A.F. ønsker således med ansættelsen af Jens Brendstrup at videreføre den stærke politiske organisation med fokus på medlemsservice og gode rammer for autobranchen i Danmark.
- Bilafgifter bidrager årligt med mere end 30 milliarder kroner i skatter og afgifter, og der er indregistreret 2,5 millioner biler i Danmark. Det gør biler til en væsentlig del af den mobilitet og velfærd, vi har i samfundet. Derfor er vi glade for, at Jens Brendstrup med sit politiske og organisatoriske netværk samt sin økonomiske forståelse vil stå i spidsen for vores organisati-on, udtaler D.A.F.-formand Knud Nielsen, Kia og Opel forhandler i Nordsjælland.
- Vi ser frem til, at Jens Brendstrup vil videreføre det store arbejde, som Preben Kjær har stået i spidsen for, med at samle branchen og sikre den vigtige indflydelse på Christiansborg og i medierne, fortsætter Knud Nielsen.
Jens Brendstrup har været ansat i Dansk Erhverv siden 1988, dengang organisationen hed Handelskammeret og efter en fusion med Dansk Handel og Service blev til Dansk Erhverv.
69-årige Preben Kjær har været direktør for D.A.F. i 17 år. Han står til rådighed for Jens Brendstrup i august måned, hvorefter D.A.F. vil markere lederskiftet.