23948sdkhjf

Tungt grej til unge mennesker

Tre MAN lastbiler og en bus til EUC Sjælland.
EUC Sjælland, der er stor udbyder af erhvervsuddannelser, investerer i fremtiden og har netop anskaffet tre nye lastbiler og en ny bus – alle med højest tænkelige miljøstandard.

I takt med et øget behov for den obligatoriske efteruddannelse af erhvervschauffører har EUC Sjælland valgt at investere i fremtiden ved at anskaffe sig tre nye MAN lastbiler og en bus. Både bussen og lastbilerne skal indgå i træningen og uddannelsen af erhvervschauffører, der enten skal have nyt erhvervskørekort eller gennemgå den obligatoriske efteruddannelse af erhvervschauffører, der trådte i kraft i efteråret 2009.

De nye køretøjer fra MAN skal ses som et led i moderniseringen af EUC Sjællands vognpark på 19 køretøjer. Et af hovedkravene var derfor at de nye MAN køretøjer alle skulle opfylde den højst opnåelige miljønorm. Derfor er både de nye lastbiler og den nye bus udstyret med motorer, der, uden tilsætning af Adblue, opfylder den skrappe EEV norm (Enhanced Environmentally Friendly Vehicle), som er endnu strengere end den netop gældende euro 5 norm.

De tre nye lastbiler er alle af typen MAN TGM 18.340 4X2 LL. Bussen er en MAN Lion’s Regio med en længde på 13,9 meter.

EUC Sjælland, med skoler i Næstved, Haslev og Køge, er med 350 ansatte en væsentlig udbyder af tekniske gymniasielle uddannelser samt erhvervsuddannelser til unge og voksne.

Motor-magasinet nr. 6, udgivet 15. februar 2010 havde tema om unge i branchen med mange artikler med og for unge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082