23948sdkhjf

Udvikler intelligent ladestander

Et udviklingsprojekt til 20 millioner kroner rykker snakken om elbilens fremtid fra vision til praktisk løsning.
Vikingegaarden A/S har netop fået tilsagn om over 11,6 millioner kroner i udviklingsstøtte fra EUDP - Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Energistyrelsen, til en ladestander til elbiler.

Laderen skaber en praktisk løsning på at udnytte den svingende vindmøllestrøm, og producenten forudser store eksportmuligheder

Med en budgetramme på knap 20 millioner kroner er Vikingegaarden nu klar til at igangsætte et toårigt udviklingsprogram, der skal føre til en produktionsklar intelligent ladestander til elbiler.

Ladestanderen, der er døbt EVergreen, vil være et langt skridt frem imod en løsning af de praktiske forhold om brugen af elbiler. Udfordringen har hidtil været at finde en metode, der gør det enkelt og økonomisk at tanke o", så der bliver så få barrierer som muligt for udbredelsen af elbiler.

EVergreen vil gøre det muligt at øge andelen af vindenergi og anden vedvarende energi, fordi den kan differentiere opladningen, så den sker, når andelen af for eksempel vindenergi er højest.

Ladestanderen er blandt andet udstyret med et såkaldt miljøbarometer, hvor brugeren kan se, hvor miljøvenlig en given opladning er. Når brugeren har indtastet de timer, hvor der ønskes opladning, beregner Miljøbarometeret en miljøværdi, og brugeren kan nu vælge at gennemføre opladningen med de valgte timer eller at justere valget og måske opnå et endnu mere miljøvenligt valg.

Eksport

Vikingegaarden ser store eksportmuligheder i den intelligente ladestander. EVergreen baseres på et fleksibelt system, så den kan integreres i det enkelte lands elsystem. I takt med, at interessen for elbiler stiger ude omkring, vil EVergreen således kunne følge med og være med til at sikre driften af elbilerne.

Ud over Vikingegaarden er to partnere med i projektet. Det er Swarco, der er Europas førende virksomhed inden for intelligente trafiksystemer, og Traeger A/S, der som kommunikationsvirksomhed skal varetage formidlingen af projektet med henblik på den senere kommercielle afsætning.

Herudover er Rambøll Management tilknyttet projektet som leverandør af blandt andet markedsanalyser, og Eurisco er tilknyttet som rådgiver inden for standardisering af løsninger til elbiler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062