23948sdkhjf

Faceliftet Mazda5 lander lige efter nytår

De danske Mazda-forhandlere præsenterer den faceliftede Mazda5 med finere udstyr, en bedre isolering og optimeret undervogn i weekenden den 8.-9. januar. Priserne starter ved 268.998 kroner for versionen med 1,8 liters benzin-motor, der yder 115 hk, med Go-udstyrsniveau.

Med 2,0 liters benzinmotor med direkte indsprøjtning, som yder 150 hk, ligger prisen fra 301.999 kroner med i-Stop, som er Mazdas svar på Stop&Go.

I løbet af efteråret tilføres Mazda5 programmet en ny dieselmotor.

Mazda5 leveres i fire udstyrsversioner Go, Advance, Premium og Sport. 1,8 liters Go har, som den eneste, fem sæder, idet de andre modeller tæller flere sæder. Standardudstyret er med aircondition, el-ruder for og bag, fjernbetjent centrallås, CD-radio, varme i forsæder og el-spejle med varme. De andre udstyrsversioner har desuden letmetalfælge, tågeforlygter, tripcomputer, automatisk klimaanlæg, læderrat og fartpilot, xenon-forlygter, regnsensor, parkeringssensor. Sport-versionen har el-betjente skydedøre, sideskørter, tagspoiler og en speciel sportsfront.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063