23948sdkhjf

Nissan Leaf Årets Bil i Europa 2011

For første gang nogensinde har en elbil vundet den europæiske dyst om at blive Årets Bil i Europa. 57 europæiske motorjournalister, heriblandt Peter Aaboe fra FDM som dansk repræsentant, gav Nissan Leaf flest point blandt syv finalister, således at den vandt med ni point ned til nærmeste forfølger Alfa Romeo Giulietta, skriver Automotive News Europe.

På tredjepladsen kom Opel/Vauxahall Meriva ud af feltet med også Citroën C3/DS3, Dacia Duster, Ford C-Max/Grand C-Max og Volvo S60/V60.

Nissan Leaf beskrives som en hverdagsduelig elektrisk bil med plads til fire eller fem personer på en kortere tur og med en rækkevidde på 75-150 kilometer alt efter køremåde og brug af elektrisk ekstraudstyr.

Nissan-topchef Carlos Ghosn siger efter sejren, at prisen viser, at Leaf er konkurrencedygtig i forhold til konventionelle biler hvad angår både sikkerhed, performance, rummelighed og håndtering.

- Leaf repræsenterer et vigtigt første skridt mod en nul-miljøpåvirkning i fremtiden.

Hakan Matson, der er jury-formand, udtaler, at juryen påskønner, at Nissan Leaf er et gennembrud for el-biler.

Salget af Leaf begynder allerede i december i Japan og USA, og på udvalgte markeder i Europa næste år.

Sidst, Nissan vandt Car of the Year-prisen, var i 1993 med mini-bilen Micra.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126