23948sdkhjf

IT nedbrud hos Bilinfo skaber problemer

Landets bilforhandlere har været ramt af flytte-nedbrud, men det værste er ovre.
Bilforhandlere over hele landet har oplevet store problemer med Bilinfo programmet, siden Bilinfo skiftede til nyt IT-udstyr i uge 24. Direktør Peter Mørkenborg lover, at problemerne bliver løst hurtigst muligt.

I en årrække har Bilinfo betjent sine mange brugere af Bilinfo programmet, web udvikling og web hosting samt hosting af mail løsninger fra det tidligere hovedkontor i Thisted, der nu er flyttet til Århus. Bilinfo er derfor i gang med at opdatere sit IT-udstyr, og har investeret flere millioner kroner i at kunne håndtere de mange informationer, som ligger gemt i Bilinfo programmet.

Den 17. juni var skæringsdato for overflytningen fra de gamle servere. Men det gik ikke så nemt som forventet. Direktør Peter Mørkenborg beklager, at flytningen er gået ud over bilforhandlerne.

- Det er et kæmpe og meget komplekst projekt på den måde at gøre op med mange års it-udvikling, og det har desværre medført en række gener for mange af vores kunder. Det beklager vi meget. Det er vores ansvar, at tingene ikke er gået som planlagt, og vi har sat samtlige ressourcer ind på at løse problemerne, understreger Peter Mørkenborg.

Nul slutsedler

Bilforhandlerne oplevede efter flytningen mange forskellige problemer med Bilinfo-programmet, lige fra at de ikke kunne starte selve programmet til ikke at kunne udskrive slutsedler. Der var desuden problemer med at oprette biler i programmet, ligesom Bilinfos supportafdeling var vanskelig at komme igennem til i flere dage på grund mange opkald fra forhandlere.

Ringede alle op

Bilinfo traf på den baggrund beslutning om selv at kontakte samtlige kunder ved at ringe dem op.

Peter Mørkenborg forsikrer, at de største problemer er løst.

- Programmet kører, men der er stadig mindre ting, specielt omkring print, der skal rettes til. Derfor vil det fortsat vare et stykke tid før alt fungere optimalt igen. Når det nye IT-system fungerer optimalt vil der være tale om den mest moderne IT-løsning som giver bilforhandlerne mulighed for at de kan betjene deres kunder endnu mere professionelt og effektivt."

Hamrende frustrerende

Fra Lindholm Biler i Viborg siger indehaver Henrik Bollerslev, at det er hamrende frustrerende, at Bilinfo programmet ikke fungerer.

- Vi genstartede vores computere fem-seks gange om dagen, og fik gang i programmet, men det har været en hård omgang. Da Bilinfo nærmest har monopol, betyder det, at når Bilinfo går ned, så går bilbranchen ned – man kan jo nærmest ikke drive en bilforretning uden, siger Henrik Bollerslev der forventer, at Bilinfo får styr på problemerne hurtigst muligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078