23948sdkhjf

Lysere udsigter for 2011

Flere af de store analysebureauer forventer et salg i 2011 på mellem 12,9 og 14,0 millioner biler.
Efter 2008, 2009 og til dels 2010 på visse markeder ser udsigterne lysere ud for bilindustrien i 2011. Det oplyser det anerkendte analyseinstitut PricewaterhouseCoopers i en rapport.

Her kan det blandt andet læses, at nybilsalget gik tilbage med cirka fem procent i de vesteuropæiske lande i 2010, efter at skrotordningerne ophørte. Det samlede salg i Vesteuropa forventes imidlertid at nå pænt over 12 millioner enheder i 2010. I USA steg salget med 11 procent.

Flere af de store analysebureauer skyder på et salg i 2011 på mellem 12,9 og 14,0 millioner enheder. I Brasilien er salget steget med ni procent, og i Kina med cirka 37 procent. I Japan går det knap så godt med et minus i november på 30 procent, efter at rabatordningerne ophørte, og for hele 2010 et drop på cirka 10 procent.

I Rusland brager salget igen frem med en stigning i 2010 på godt 28 procent, og Indien viser et plus i 2010 på 32 procent.

Ni ud af ti bilproducenter i Europa forventer fremgang på 15 procent i løbet af 2011, og ligeså mange leverandører forventer det samme. I Tyskland tegner billedet sig også positivt med en stor fremgang i bilproduktionen, og en stigning i nybilsalget på cirka 6-7 procent i 2011, efter 2010 med en tilbagegang i nybilsalget på hele 23 procent.

Eksporten reddede den tyske bilindustri. Alle fabrikker udvider igen og ansætter flere medarbejdere. Forventningerne til 2011 ser lyse ud, men det er ikke uden problemer. For første gang hører man i USA og i Europa, at bilindustrien mangler ingeniører, specielt til de nye el- og hybridbiler.

Krisen ser ud til at være ovre det værste med de skygger, der hænger over lande som Irland, Grækenland, Portugal, Spanien, samt Italien, der stadig har store økonomiske problemer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094