Eberspächer fremgang på godt 25 procent
- Man skal huske på, at første kvartal i 2010 også var meget koldt. Salget har været stigende i de seneste par måneder med det vinterlige vejr. Afgørende for salget på det seneste har også været mange reservedele og komponenter til bestående systemer, som trængte til en overhaling. Det oplevede vi ikke meget i sidste vinterperiode, udtaler Keld Andersen, der har været chef for det tyske kvalitetsprodukt i Danmark i tre år.
Et Eberspächer varmekabinesystem koster fra cirka 9000 kroner for de mindre systemer til mindre biler op til det dobbelte i de store og dyre bilmodeller, men det er inklusive montering, som Keld Andersen pointerer.
Det er dog ikke kun til personbiler, at Eberspächer varmerne monteres. Det er også i høj grad til lastvogne, busser og landbrugsmaskiner, men det store salg er til personbiler. Har man først haft systemet i én bil, er det svært at undvære. Specielt til dieselbiler, der er længere om at blive varme, har Eberspächer solgt mange systemer de seneste måneder, fortæller Keld Andersen.