23948sdkhjf

Dinex forhandler om russisk milliardkontrakt

Hvis de sidste forhandlinger går som ventet, skal Middelfart-virksomheden Dinex producere udstødningssystemer for 2,5 milliarder kroner til en stor russisk lastbilproducent. Aftalen ventes at falde på plads i august og strækker sig over fem år. Det betyder, at Dinex dropper planen om at udvide sine fabrikslokaler i Rusland og i stedet bygger en helt ny fabrik på en nyerhvervet grund på 30.000 kvadratmeter.

- Det vil betyde, at vi alene med den russiske omsætning kommer til at fordoble salget, siger adm. direktør Torben Dinesen, der allerede har afblæst krisen for den fynske virksomhed, til Børsen.

Salget faldt med 95 millioner kroner sidste år, så omsætningen landede på 421 millioner, men det ventes at blive hentet hjem igen i år. Samtidig er der skåret kraftigt ned på omkostningerne, så der alt i alt er udsigt til et meget positivt resultat. Sidste år steg overskuddet fra 14 millioner kroner før skat til 16 millioner, men det bliver endnu bedre i år.

- Det bliver et rigtig godt år, hvor vi har udsigt til et rekordregnskab. Lige nu har vi armene oppe, siger Torben Dinesen til avisen.

For et par uger siden landede virksomheden en stor kontrakt med den store producent af entreprenørmaskiner Caterpillar, der skal bruge 75.000 emissionssystemer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079