L.E.A.D.E.R-pris til Bosch
Udmærkelse for indsats inden for elektroniske aktive sikkerhedssystemer til biler.
Prisen blev modtaget af Dr. Werner Struth fra ledelsen af Chassis Systems Control, den division hos Bosch, der er ansvarlig for sikkerhedssystemer.
- Denne pris er givet for vores virksomheds innovationer og tidligere indsats, men den motiverer samtidig vores medarbejdere i deres fremtidige arbejde, sagde Struth.
Allerede i 1978 startede Bosch produktion af det første aktive sikkerhedssystem til biler: Det elektronisk styrede blokeringsfri bremsesystem ABS. I 1986 fulgte antispinregulering ASR og i 1995 det elektroniske stabilitetsprogram. ESP omfatter funktionerne fra ABS og ASR og forhindrer samtidig udskridning. I dag er ESP forbundet med sensorer, der overvåger bilens omgivelser, og danner i stigende grad grundlag for nye sikkerhedsfunktioner. I begyndelsen af 2010 gik et forudseende nødbremsesystem fra Bosch for eksempel i serieproduktion i den nye Audi A8 - et system, der advarer bilens fører i god tid i kritiske situationer og hjælper med opbremsning.