23948sdkhjf

CO2 E-Race i Roskilde

CO2 E-Race-projektet er en begivenhed, hvor Roskilde by "tagges" med et kæmpe CO2-tegn, der "males" med en parade af miljøvenlige køretøjer.
Begivenheden, der finder sted på søndag den 4. juli, starter med i Roskildes centrum, hvor de deltagende køretøjer vil køre en CO2-rute gennem Roskilde by. Det kan følges live på internettet, hvor CO2-maleriet vil tone frem på et luftfoto over Roskilde.

Køretøjerne forsynes med farvekodede GPS tracking-enheder.

- Elbilområdet er vældig interessant, fordi det løser flere problemer for byerne - både hvad angår CO2, forurenende partikler og støj. Derfor er det en fornøjelse, at CO2 E-Race kan opleves i Roskildes gader, og vi håber, at vi med CO2 E-Race på en lidt utraditionel måde kan få Roskildes borgere i tale om de udfordringer, der er i forhold til fornuftige transportløsninger og en bæredygtig by, siger Torben Jørgensen, udvalgsformand for Teknik og Miljø i Roskilde.

CO2 E-Race blev gennemført i Milano og Riga i 2009 samt i København, hvor det blev gennemført den 13. december 2009 under COP15 med deltagelse af næsten 100 miljøvenlige køretøjer.

CO2 E-Race er et initiativ under Det Danske Kulturinstitut og har endvidere modtaget økonomisk støtte fra Kunststyrelsen, Kulturministeriet og Udenrigsministeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062