23948sdkhjf

Porten til at se igennem

Nassau Door lancerer Panoramaport, der leveres uden lodrette sprosser og derfor er yderst velegnet til udstillingsmiljøer.
Netop lysindfald og mulighed for at se ind i bygningen, er i mange miljøer et vigtigt krav i forbindelse med valg af ledhejseport. Specielt i den type udstillingsmiljøer, man kender fra eksempelvis bil- og bådbranchen, hvor der foruden krav om lysindfald ligeledes er krav til, at glaspartiet skal kunne åbnes for passage af både biler og både.

– Porten til udstillingsmiljøet skal typisk være af en vis størrelse, og samtidig skal kunderne have frit udsyn til de udstillede varer, siger Morten Risager Hansen, der er salgs- og marketingdirektør i Nassau Door.

- Til udstillinger af eksempelvis biler, både eller campingvogne kræves der plads til, at varen kan komme ind i udstillingslokalerne og, at porten samtidig ikke forstyrrer kundernes helhedsoplevelse af varen. Derfor har vi valgt at udvide vores sortiment med et produkt, der matcher de krav.

I mange produktionsmiljøer er der også krav til mere lys, eksempelvis i forbindelse med betjening af maskiner eller som sikkerhed ved trafik ind og ud af bygningen. I disse områder er Nassau Panorama ligeledes velegnet.

Passer på fingrene

Sikkerheden ved porte har været i fokus på det seneste, hvor Arbejdstilsynet har indskærpet over for virksomheder og leverandører, at porte leveres med de nødvendige foranstaltninger, der giver et sikkert arbejdsmiljø.

- Kunderne behøver ikke bekymre sig om sikkerheden, når de vælger en Nassau Panorama, siger Morten Risager Hansen.

Nassau Panorama er blandt andet udstyret med fingerklemsikring, så det er umuligt at beskadige fingrene mellem portens sektioner, og porten er godkendt i henhold til den europæiske produktstandard EN 13241-1.

Porten kan også leveres med både fjeder- og wirebrudsikring. Fyldningerne til Nassau Panorama leveres med høj brudstyrke, ligesom Nassau tilbyder fyldninger med ridsefast overflade - Kasi-coating, der beskytter kunderne mod ridser.

– Elektronisk kraftovervågning og bundkantsikring sørger for, at el-betjente porte stopper automatisk og reverserer ved uforudsete bevægelser, fastslår Morten Risager Hansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094