Lægger op til lovkrav om vinterdæk
Transportministeren vil i det nye år indkalde til høring om et krav om vinterdæk. Trafikstyrelsens redegørelse taler både for og imod.
Baggrunden er ikke mindst også strammere krav fra i år i Tyskland og krav i Sverige. Samt det vi alle har været udsat for med sne i store mængder de sidste par vintre.
Trafikstyrelsen vurderer, at der ikke er dokumentation for, at et krav om vinterdæk vil forbedre trafiksikkerheden, målt i personskadeuheld, efter erfaringer fra en undersøgelse gennemført i Sverige, men at fremkommeligheden vil blive forbedret de dage, hvor der er sne på vejen. Her omtaler redegørelsen både fordele og ulemper omkring personbilers og tunge køretøjers forskellige akseltryk, samt behovet for mønsterdybde. Desuden gentages det i skemaform, at personbiler med vinterdæk vil have op til 20 procent ringere bremseevne på våd asfalt og op til 35 procent ringere bremseevne på tør asfalt i forhold til sommerdæk, men at vinterdæk og helårsdæk er gode i sne.
Styrelsen indstiller, at der foretages en bred høring om valgmulighederne:
• krav om vinterdæk baseret på de tyske regler, suppleret med mindste mønsterdybde på 3 millimeter for personbiler og 5 for lastbiler og busser.
• krav ved vinterføre om mindste mønsterdybde på 3 millimeter for personbiler og 5 for lastbiler og busser.
• Det frie valg opretholdes, og oplysning fortsættes om faktuelle fordele og ulemper ved de forskellige dæktyper.
Våde vinterdæk-ulykker
I sin vurdering argumenterer Trafikstyrelsen at der med vinterdæk "på de dage, hvor det er tør, henholdsvis våd vej, vil ske ulykker, som ikke ville være sket med almindelige dæk.
Regler efter svensk forbillede vil blive tunge at administrere, idet de ikke alene henviser til M+S-mærkning, men også til en positivliste fra dækfabrikanterne. Positivlisten fra Sverige omfatter flere vinterdæk, som i dæktest er blevet betegnede som farlige. Det bemærkes, at Sverige ikke kræver vinterdæk på tunge køretøjer, men alene kræver en større mønsterdybde.
De tyske regler forekommer lettere at administrere og mere logiske end de svenske, også da de tillader de beviseligt gode helårsdæk, men det kan indvendes, at der indtil videre ikke er knyttet funktionskrav til M+S-mærkede dæk, og at der ikke stilles særlige krav til mønsterdybde, samt at den manglende tidsperiode kan skabe problemer under en haglbyge i august."
Ikke valide data nok
Samlet er det Trafikstyrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt valide data til, at der kan opstilles en beregning af, om et krav om vinterdæk er samfundsøkonomisk fornuftigt, og styrelsen foreslår i stedet en bred høring som del af beslutningsgrundlaget. Blandt andet anfører styrelsen, at det offentlige sandsynligvis vil minimere omkostninger ved en lovstramning ved at køre på helårsdæk for personbiler og med vinterdæk hele året på drivakslen på busser og lastbiler.
Høringen vil ske først i det nye år, hvorefter udkast til regler sendes i ny høring og notificeres over for EU-Kommissionen, således at de nye regler kan få virkning fra næste vinter.
Trafikstyrelsens redegørelse kan læses her: http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/...
