23948sdkhjf

Lovpligtige vinterdæk kan spare det offentlige for millioner

Moderne vinterdæk er af så høj kvalitet, at kravene til kommunernes snerydning med fordel kan reduceres. Vi skal blot indføre vinterdæk ved lov. Nøjagtig som i vores omkringliggende lande, mener Ovethi.
Selv om vinterens indtog har gjort det til en til tider nervepirrende udfordring at begive sig ud på landevejene, så er danske trafikanter godt vant, når det drejer sig om kommunernes snerydning. Faktisk er vi så godt vant, at vi koster mange hundrede millioner af offentlige kroner på snerydningsbudgettet. Et budget, som uden problemer kunne reduceres kraftigt, hvis vi – i lighed med lande som Norge, Sverige og Tyskland - gjorde brugen af vinterdæk lovpligtig, mener Ovethi.

- Når vi i tv ser billeder med biler, som ligger på hovedet i grøften, er de ofte monteret med sommerdæk. I Danmark har vi en forventning om, at vejene skal være rene og finskrabede for is og sne, når vi sætter os ind i bilen. Og det er fuldstændig unødvendigt. Med indførelsen af lovpligtige vinterdæk kan mange veje nøjes med at blive skrabet fremkommelige, og derved kan kommunerne spare millioner, siger Thomas Thinggaard, fra A/S Ovethi - Dansk Dæk Service, der har hovedsæde i Gelsted.

Ny rydningspolitik

Han fremhæver, at moderne vinterdæk efterhånden har opnået så høj en kvalitet og findes i så mange varianter, at de med en ellers forsvarlig kørsel gør sig fint på veje, der ikke er fuldstændig ryddet.

- Vi burde nøjes med at koncentrere snerydningsindsatsen om de store veje – motorvejene og hovedvejene – hvor der køres hurtigt. På de andre veje kan man snildt forsvare en mindre ambitiøs rydning, hvis vinterdæk er lovpligtige, siger Thomas Thinggaard og opfordrer danske politikere til at skæve til de lovsæt på vinterdækområdet, der allerede har sat sig igennem i Norge, Sverige og senest i Tyskland.

- I lande, hvor vinterdæk er gjort obligatorisk ved lov, har man fået en langt mere målrettet og økonomisk velovervejet rydningspolitik, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078