CAD når milepæl
Brancheforening oppe på 1700 medlemmer. Quickpot-kæden er også kommet med.
Bag Østjysk Auto Din Bilpartner på Grenåvej 673 i Skødstrup står Johnni Rene Pabst, som startede det helt nye værksted per 1. april i år.
- Og vi er selvfølgelig stolte af, at han valgte at melde sig ind i Danmarks største brancheforening CAD, konstaterer Erik S. Rasmussen.
For kort tid siden kunne CAD i bladet autobranchen på siden under nye medlemmer desuden oplyse, at foreningen har fået Quickpot-kæden, der styres fra Viborg, som medlem i form af 23 værksteder.
- Vi er stolte over at have fået denne kapitalkæde som medlem. Vi anser Quickpot som frie og uafhængige værksteder, og omvendt har Quickpot vægtet CADs netværk højt og vurderet, at man har ønsket at gøre brug ag CADs full-service og støttefunktioner, udtaler Erik S. Rasmussen.