23948sdkhjf

Bedre og billigere gæret biobrændstof

Novozymes, verdens førende inden for enzymer til biobrændstof, og Royal Nedalco, en førende hollandsk gær- og ethanolproducent, er gået sammen om at udvikle en ny gæringsproces, som effektivt kan omdanne C5 og C6 sukkerarter til ethanol. Gæring af begge typer sukker er afgørende for kommercialiseringen af celluloseholdige biobrændstoffer.

Biobrændstof, fremstillet af landbrugsaffald som for eksempel hvede- og majshalm, kan i dag fremstilles i kommerciel skala, men forskellige trin i produktionsprocessen kan stadig forbedres og gøres både billigere og mere effektiv.

Når man fremstiller cellulosebaseret biobrændsel, bruges enzymer til at omdanne cellulose og hemicellulose fra landbrugsaffald til sukkerarter, som derefter fermenteres til ethanol. For at få optimalt udbytte er det vigtigt ikke kun at gære de let fermenterede C6-sukkerarter (glukose), men også de mere vanskelige C5-sukkerarter (xylose og arabinose).

Novozymes og Royal Nedalco har indgået samarbejde om at udvikle en mere effektiv gæringsproces, der kan gøre netop dette

- Nedalco har haft held til at håndtere de udfordringer, som der har været i forbindelse fermentering af C5-sukkerarterne, og partnerskabet med Novozymes har til formål at udvide og fremskynde den kommercielle tilgængelighed af teknologien i hele verden, siger Ger Bemer, administrerende direktør for Royal Nedalco.

Som et led i samarbejdet vil Royal Nedalco udvikle forskellige stammer af C5 gær, som derefter vil blive testet af begge parter. Efter den endelige udvikling vil Royal Nedalco have markedets mest effektive gærstamme til produktion af cellulosebaseret biobrændstof.

- Novozymes er først og fremmest enzymleverandør, men vi ønsker samtidig at være en værdifuld partner for biobrændstofindustrien. Ved at bidrage med vores indsigt i gæringsprocessen, kan vi hjælpe producenter af celluloseholdige biobrændstoffer med at øge deres udbytte. Det vil gavne hele branchen og i sidste ende også Novozymes, siger Claus Fuglsang, Senior Director for Bioenergi F & U i Novozymes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109