23948sdkhjf

Landets første miljørigtige ladestandere til elbiler

Der skal intelligente ladestandere til at lade elbilerne miljørigtigt. Det kræver, at stikkontakten man sætter elbilen i, ved hvordan der skal lades, hvornår der skal lades og hvor grøn en strøm, der skal fyldes i batterierne. Derfor skal man bruge en ladestander, der kan "tale" med elbilen og elnettet, så den sikrer, at det er den rigtige strøm, der kommer på batteriet på det rigtige tidspunkt.

Den danske virksomhed ChoosEV A/S har udviklet og sat landets første intelligente og miljørigtige ladestandere til elbiler i drift.

ChoosEV har sat et stort antal elbiler på vejene i Danmark siden november sidste år og er nu klar med deres første intelligente ladestander med indbygget miljømodul som kaldes ChoosPower.

I forvejen forurener elbiler ikke i nærmiljøet ved kørsel, og nu hvor der er mulighed for at styre hvornår og hvordan elbilerne skal lades op, kan man sørge for at lade, når der er mest mulig grøn strøm i nettet.

- Indtil nu har ladestandere til elbiler egentlig bare været nogle overdimensionerede stikkontakter, som man kunne lade sin elbil ved. Men nu har vi som de første i landet udviklet og taget intelligente ladestandere med miljømodul i brug og vil i løbet af de kommende måneder opstille vore ChoosPower miljømoduler over hele landet, siger adm. dir for ChoosEV, Henrik Isaksen.

Med lanceringen af den intelligente ladestander, ChoosPower med miljømodul, viser ChoosEV, at distributionen af strøm i samfundet kan styres allerede i dag, så elbilerne kører på grøn strøm og ikke overbelaster elnettet, oplyser en pressemeddelelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094