23948sdkhjf

FDM: Spar mange penge på klassiker-import

Vil man importere en klassisk bil fra USA, kan man spare rigtig mange penge i told og moms ved at indføre den via Holland, råder MotorClassic, FDM's magasin om klassiske biler.
Selv om reglerne for import af klassiske biler fra lande uden for EU blev strammet sidste år, kan man stadig slippe med at betale blot seks procent i indførselsafgift, hvis man tager bilen hjem via Holland, skriver MotorClassic, FDM's magasin om klassiske biler.

Siden november 2009 er klassiske biler fra ikke-EU-lande blevet pålagt 10 procent i told plus 25 procent moms ved import direkte til Danmark; tidligere var de toldfri og blev kun pålagt fem procent moms.

- Men hollænderne anerkender stadig, at klassiske biler er samlerobjekter. Derfor er de toldfri og slipper billigt i moms, hvis de er originale og mindst 30 år gamle, siger MotorClassics chefredaktør, Bo Christian Koch.

Som borger i et EU-land bestemmer man selv, hvor din klassiske bil skal indføres og toldbehandles, og der er mange penge at spare:

- Har bilen stået i 100.000 kroner, når den passerer grænsen til EU, slipper man i Holland med 6000 kroner i moms, mens man i Danmark skal af med 37.500 kroner i told og moms, fortæller Bo Christian Koch.

Han understreger dog, at man selv skal hyre en advokat og føre sagen i udlandet, hvis der opstår problemer.

Blandt meget andet fortæller det nye nummer af MotorClassic også historien om en af bilhistoriens største legender – Mercedes-Benz 300 SL. Og i den anden ende af spektret berettes om en tidligere storsælger, der i dag er næsten forsvundet, nemlig Morris Marina. Desuden er der reportager fra sommerens klassiske gadeløb i København og Århus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064