23948sdkhjf

Shells vaskekunder sender million til Kræftens Bekæmpelse

Vaskeivrige bilister har den seneste måned hjulpet Kræftens Bekæmpelse med en 20’er hver gang de vaskede bilen hos Shell. Nu er kampagnen slut, og Shell sender lige over en million videre til kræftbekæmpelsen i Danmark.
Siden 5. januar har bilister automatisk støttet Kræftens Bekæmpelse med 20 kroner, hver gang de har købt en af Shells to topvaske. I de fire uger kampagnen for Shell Perfect Shine og Perfect Wash har kørt, har bilister vasket så ivrigt, at 1.020.150 kroner nu er på vej til Kræftens Bekæmpelse.

Pengene går ubeskåret til kræftforskningen i Danmark og blev overrakt til Kræftens Bekæmpelse i mandags.

- Vi havde på forhånd håbet, at vaskekampagnen ville generere omkring 500.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse. Men bilisternes store opbakning, det gode vaskevejr sidst i januar og indsatsen fra vores ansatte, gør, at donationen er blevet dobbelt så stor, siger Finn Børsting, forpagter af fem servicestationer i Vejle-området og en af initiativtagerne til kampagnen.

Også Kræftens Bekæmpelse glæder sig over den store pose penge, som Shells servicestationer nu sender videre til kræftforebyggelse, -forskning og –patientstøtte.

- Det er en flot forsinket julegave, vi nu får overrakt. En patientorganisation som Kræftens Bekæmpelse nyder godt af støtte fra mange mennesker. Alligevel er det sjældent, at vi modtager donationer i denne størrelse. Det siger en del om Shells position i markedet, at de sammen med bilisterne rejser en million kroner på bare fire uger, siger Poul Møller, marketingchef i Kræftens Bekæmpelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062