23948sdkhjf

Verdens første serieproducerede el-drevne varebil

Vito E-Cell til Transport 2011 i Herning 7. april.
På Transport 2011 i Herning den 6.-9. april bliver der premiere på den nye Vito E-Cell, der ikke udleder CO2 eller partikler i nærmiljøet. Det grønne transport-alternativ.

Drivlinen i Vito E-Cell er udelukkende baseret på el-drift. Det giver en lang række fordele, blandt andet ren, elektrisk og støjsvag kørsel, som er både effektiv og lokalt emissionsfri. Ydermere egner Vito E-Cell sig optimalt til bykørsel, fordi bremseenergien føres tilbage til drivbatteriet, hver gang der bremses – hvilket jo netop er tilfældet ved distributionskørselmed hyppige stop’n go, anfører Mercedes.

- Hos Mercedes-Benz tænker vi universelt, når vi skal finde vejen til bæredygtig mobilitet. Et godt eksempel på dette er BlueEfficiency, hvor Mercedes-Benz’ ingeniører udnytter potentialet fra alle udviklingsområder for at reducere bilens vægt-, luft- og rullemodstand yderligere og organisere energistyringen endnu mere effektivt. Ganske enkelt fordi Mercedes-Benz hele tiden søger nye løsninger,

der påvirker miljøet mindst muligt, lyder det i en pressemeddelelse.

BlueEfficiency findes allerede i mange af Mercedes-Benz transportere. Men lige nu og her handler det om den elektriske udvikling, hvor Vito E-Cell har taget førertrøjen på som verdens første serieproducerede el-drevne transporter.

Bilen præsenteres torsdag den 7. april kl. 10-12.45 i auditoriet på 1. sal i hovedbygningen i Messecenter Herning (indgang Vest).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073