23948sdkhjf

Fransk bronze til Glenn

Danmarksmesteren i autolakering, 21-årige Glenn Holst Nielsen fra Søborg, som til dagligt arbejder hos Lakexperten Lyngby (Elkjærgruppen), har netop deltaget i de franske mesterskaber i Paris, og her blev det til en flot 3. plads ud af de 21 deltagere.

- Han klarede sig godt på trods af sprogvanskeligheder, melder faglærer Jens Søndergaard Hansen, som var med i Paris.

- Glenn anvendte et produkt, han aldrig har brugt før – og det er svært. De franske mesterskaber inden for 40 fag er verdens største nationale mesterskaber med 130.000 besøgende, så Glenn skulle lære at navigere i kaos, men han fik en god oplevelse, fortæller Jens Søndergaard Hansen.

Glenn Holst Nielsen blev dansk mester i marts 2010, fik finsk bronze i maj og blev uofficiel norsk mester i oktober.

Næste udfordring for den unge vognmaler frem mod VM i London til oktober er de nordiske mesterskaber i uge 11 i marts i Silkeborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082