Lysten driver værket for Renault-mekaniker
Han har været Renaultmekaniker under fire importører, og han bliver ved lige så længe, som han kan.
Når Henning Damsgaard ser tilbage, så er der sket meget, og på trods af, at nutidens biler er fyldt med avanceret teknologi og computere, så føler han ikke selv, det har været svært at gå fra platiner til computere. Størst forandring ser han i arbejdsmiljøet, hvor alt det giftige og farlige nu er væk.
- Vi rensede jo af i benzin, rumudsugning havde vi ikke, kun en slange til at koble på udstødningsrøret, og så var der asbeststøvet fra bremser og koblinger, som fløj rundt i luften. Alt det er væk, og det gælder for resten også de tunge løft. Jo, det er blevet meget bedre. Kunderne derimod er anderledes end før i tiden, for i modsætning til før så er tålmodigheden minimal, og nu vil kunderne nærmest have bilen, før den er kørt ind på værkstedet. Bilerne er blevet meget sværere at lave, og det er i min optik, fordi man ikke kan gå ind og måle på de enkelte komponenter, og så er der ganske enkelt meget mere, der kan gå i stykker. Det, at jeg har været med fra dengang, der var platiner, har sine fordele, for overgangen fra, hvor alt var mekanisk til, at det nu er elektronisk, har været glidende, og derfor ikke så dramatisk, som man skulle tro. Fejlsøgning har altid været en af mine favoritter, og det er der jo meget af i nutidens biler, fortæller Henning Damsgaard.
Den vigtigste ressource
Én ældre mekaniker hos Sondrup Bilcenter kan rent faktisk ikke gøre det, for udover Henning Damsgaard på 63 år er der en jævnaldrende, og så er der én på 61 år. Ud over de tre hører resten til blandt de yngre med en alder fra et sted i 20erne og op i 40erne. Eftermarkedschef Jan Rasmussen, siger til Motor-magasinet, at man sørger for at holde på medarbejderne, unge såvel som ældre.
- Det har sine fordele. Blandt andet trækker vi på en pensioneret værkfører, når der er sygdom her i huset, og den slags er rart at kunne gøre. Da krisen kom, blev vi nødt til at slanke os mandskabsmæssigt, og dengang måtte vi tage afsked med nogle på værkstedet. Vi valgte at beholde de ældre medarbejdere, og i stedet tog vi afsked med nogle af de yngre.
Mange gange til byernes by
Udover at Henning Damsgaard synes, det er spændende at være mekaniker, så er der tre andre ting, som han også synes om. Det ene er at køre på den gamle Nimbus-motorcykel fra 1946, som tilfældigvis er et år og én dag ældre end Henning selv. Det andet er, at han sideløbende har taget en merkonomuddannelse, som har været til en stor hjælp i den post som tillidsmand, han har haft siden 1988. Tredje og sidste ting er, når han bliver udtaget til konkurrencerne om bedste Renaultmekaniker. Her er det er faktisk lykkedes Henning Damgaard at kvalificere sig adskillige gange. Første gang var i 1989, hvor han i konkurrence med 10 andre blev nummer fire. Andre år er det gået bedre, og både i 1995 og i 2001 lykkedes det at blive nummer et.
- Jeg har som deltager i den slags taget værkstedshåndbøger med hjem fra arbejde og læst og studeret teksten nøje, og det er da også hændt, at jeg er kørt herind en lørdag for at prøve nogle af de mere langhårede ting igennem for at have mere at stå imod med til selve konkurrencen. Udover at det er spændende, så giver det én noget ekstra fagligt, og i forbindelse med konkurrencerne er vi på fabriksbesøg, hvor vi ser, hvordan man laver Renaultbiler. I forbindelse med konkurrencerne har jeg også måttet sande, at det passer, at der er koldt på toppen. Med hensyn til hvornår jeg holder, så er det helbredet, der bestemmer. Jeg er da også blevet spurgt, hvornår jeg holder, og til det har jeg sagt, at jeg bliver ved lige så længe som Mærsk Mc-Kinney Møller, slutter Henning Damsgaard.