23948sdkhjf

Fremstiller brint gennem biogas

Brint bruges til mange slags industriforarbejdning og komprimeres yderligere for at kunne give biler mere kapacitet.
Vestforsyning har som eneste producent i Danmark fremstillet brint siden 2008 gennem overskudsstrøm fra biogas-produktion, idet energiselskabet også driver verdens største biogasanlæg. Men flere danske energiselskaber har set skriften på væggen om fremtidens energibehov og ser ud til også at ville springe på brint-bølgen.

Brint bruges i vid udstrækning som industrigas, blandt andet til at opgradere renheden i glas og madolie, ligesom metalindustrien bruger brint til såkaldt sintring ved sammenpresning af metalpuler til komponenter. Danfoss og Danisco er to af Danmarks største aftagere af brint fra blandt andet Vestforsyning i Holstebro.

Fra 200 til 700 bar

Brinten komprimeres til 200 bar som industristandard og fyldes på flasker, der kan transporteres ud til brugerne. På den nye højtryks tankstation i Holstebro, der blev indviet forleden, øges trykket direkte på tankstationen med yderligere 500 bar til i alt 700.

På Vestforsynings anlæg produceres i dag 8-9 kubikmeter brint i timen, nok til 2000 kilometer per dag.

Peter Nørskov, projektleder hos Vestforsyning, mener, udfordringen nu ligger i at bruge brint som transportbrændstof i stedet for kun til industrigas.

- Vi transporterer 10 kilogram brint på 200 bar stålflasker, der vejer et ton, til vores industrikunder. Når der kan være fire kilogram brint i biler fra Mercedes-Benz, skal brinten distribueres på en anden måde. For eksempel gennem dele af det nuværende naturgas-netværk ud til tankstandere, der kan komprimere gassen yderligere som den nye her i Holstebro, siger Peter Nørskov.

Til større familiebiler

Ifølge den politisk vedtagne klimaplan skal Danmark i 2050 være fossilfrit, og scenariet om knapt 40 år er, at en dansk familie kører en brintbil, og eventuelt en plugin elbil til opladning hjemme for det bynære transportbehov.

Direktør for den succesfulde brændselscelle- og brint tankstations-virksomhed H2 Logic, Jacob Krogsgaard, som fagbladet mødte ved tankindvielsen i Holstebro, er fuldt ud klar over, at bilister helst vil køre større familiebiler, og gerne op til flere hundrede kilometer ad gangen, frem for i små elbiler.

- Det kan kun lade sig gøre via brændselsceller til især brint. Kun ved at gå foran og skabe infrastruktur med tankfaciliteter får vi bilproducenterne til at fremstille flere biler til normale bilpriser. Alt ny teknologi er dyrt i lille skala. Men Danmark er, i kraft af især vores geografi, ved at skabe et system, der viser vejen frem, og hvor brint kan konkurrere med benzinpriser på 80-90 øre per kilometer. Vi ser frem til at få igangsat de næste 14 offentligt tilgængelige højtryks tankstationer herhjemme inden 2015, siger Jacob Krogsgaard.

H2Logic samarbejder især med bilproducenterne Mercedes-Benz, Hyundai, GM, Nissan og Toyota på brintsiden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094